Stress

Søger du viden om stress?

Søger du hjælp til begyndende stress eller er du sygemeldt med stress?

Uanset hvad, så er du kommet til det rette sted. Her finder du:

  • viden om hvad stress er for en størrelse
  • stress symptomer, og hvilke du især skal passe på
  • behandling af stress
Nedenfor finder du alle mine blogindlæg om stress. Hvis du er interesseret i specifikke kategorier, så kan du hoppe hen til dem via disse links:

Hvad er stress?

Her dykker vi ned i de processer, der sker i vores krop, og vi ser på, hvad det helt oprindeligt er for en størrelse.

I dag opfattes det som noget negativt, men dens oprindelige natur er alt andet end det. Stress er en automatik i vores krop, som har hjulpet os med at overleve fra dengang, hvor vi blev skabt.

Som udgangspunkt er det sundt. Ja – hvabehar – den havde du måske ikke set komme. Men det er sandt. 

Det er, når vi befinder os i for voldsomme påvirkninger, eller når vi er i en presset situation eller tilstand over for lang tid, at det går galt.

Vil du gerne blive klogere på det store spørgsmål om, hvad er stress – så læs mere her.

Stress symptomer

Det er din krop, der gennem en hel masse forskellige signaler – de såkaldte stress symptomer, forsøger at gøre dig opmærksom på, at der er noget galt.

Desværre er stress forbundet med tunnelsyn og benægtelse, så de færreste opfanger signalerne, den første gang de går ned med stress.

Nogle bliver ikke klogere, og overser eller lukker øjnene for alle tegnene – og går ned med stress for 2. gang.

Først her bliver mange super opmærksomme på deres krops signaler. 

Men der er mange – og de kan variere, så læs med og lær som alle de forskellige stress symptomer, og hvordan du kan navigere i dem.

Stress behandling

Når først du bliver ramt af stress – og sygemeldt, så ønsker du kun én ting: At blive dit gode gamle jeg.

Det kan du tage fra én, der selv har været der (og aldrig ønsker at komme der igen).

Det er en lang vej tilbage, som kræver den rette hjælp – både til at komme fri af den stress, du har i kroppen, men også til at skærme af for fremtidige stresspåvirkninger.

Udfordringen er, at vi er utålmodige.

Utålmodige med at slippe fri af den stress, der hæmmer os både fysisk, kognitivt og hukommelsesmæssigt.

Du kan læse om de forskellige muligheder, der er for stress behandling her.

Når så vi (endelig) er kommet fri af stressen, så vender vi ofte tilbage til det liv, vi havde før – uden at kigge helt ind i den dybereliggende årsag til, at vi faktisk gik ned med stress den første gang.

Mange konstaterer (får hjælp til at konstatere), at det er jobbet eller en familiemæssig situation eller en helt tredie ting, der var årsagen. Så ændrer de lidt på den situation og tror så, at den hellige grav er velforvaret.

Men det er den ikke.

Den dybe årsag til vores stress ligger nemlig hos os selv. 

I vores mønstre, som vi ikke selv umiddelbart kan afkode eller ændre – for “det er sådan vi er”.

Stress - den ultimative guide

Når stress ender i udbrændthed

Når du tager din stress alvorligt og fanger den i sin spæde start, så undgår du ikke blot et sammenbrud.

Du undgår også, at det kan det udvikle sig til udbrændthed – eller burn out, som det også kaldes på engelsk. Udbrændthed er et følelsesmæssigt sammenbrud.

Du kan blive meget klogere på udbrændthed, hvordan symptomerne adskiller sig fra stress, og de 5 typiske faser som karakteriserer udbrændthed. Læs mere her.

Søvnproblemer kan være et tegn på stress

Et af de meget typiske – og også meget oversete tegn på stress er søvnproblemer.

Mange slår det hen som ubetydeligt. De siger, at de kan sagtens klare sig med 5-6 timers søvn om natten (underforstået: og alligevel være på toppen om dagen).  

Det kan de også – i en periode. For deres krop kan ikke holde til det – og slet ikke deres hjerne. Den begynder at opfatte den manglende søvn som stress, og de sniger sig lige så stille ind i en stresstilstand – uden at være bevidst om det.

Bliv klogere på stress og søvnproblemer. Læs med her.

Tankemylder - måske et tegn på stress

Mange personer, der sover dårligt, lider af tankemylder. Gælder det også dig?

Måske har du også fået en masse venlige råd om, hvordan du kommer det til livs – herunder at holde dig i ro, gåture og meditation. Virker det ikke?

Nej vel? Og når det ikke virker, så er det fordi, at du lider af en af de andre typer tankemylder. Læs med her og bliv klogere på tankemylder.

Julestress - sådan undgår du det

Presset omkring december måned og juleaften kan være virkeligt stor for mange. Vi går alle rundt med et idealiseret billede af, hvordan den “rigtige” jul skal være. 

Og det billede kan være svært at leve op til for mange mennesker.

Måske har du økonomiske udfordringer, der gør, at du ikke kan købe de gaver, som dine børn ønsker sig. Det kan også være, at der er nogle relationer til familiemedlemmer, der gør juledagene til et mindre mareridt, som du kan gå og frygte lang tid før julen. 

Derfor har jeg lavet 9 tips til dig – og et bonustip – om julestress.