Tankemylder forårsaget af bekymringer kaldes også rumination – eller ruminering. Udtrykket kommer fra engelsk og betyder ”at drøvtygge” – og det er i princippet også det, din hjerne gør. Den tygger drøv på en tanke. Du tænker over den igen og igen fra alle mulige vinkler i håbet om at finde en løsning. Men nytter det?
Indholdsfortegnelse
Rumination er i princippet ikke farligt
Rumination er som udgangspunkt ikke farligt.
Tværtimod er evnen til at bekymre sig en af de ting, der har sikret menneskets overlevelse i så mange tusinde år, som det rent faktisk er tilfældet.
Bekymringer er medvirkende til, at vi tager bedre beslutninger. Vi kan analyser, tolke og planlægge – og det har vi gjort siden tidernes begyndelse – og det har kun ført til bedre livssituation.
Det er det, vores fantastiske hjerne kan.
Når negative tanker bliver til tvangstanker
Bekymringerne kan vi også kalde negative tanker – for det er de jo i bund og grund.
Der, hvor de negative tanker bliver uhensigtsmæssige, er når dine tanker kredser om dem hele tiden. Altså der, hvor du ikke tager action på bekymringen – men bare lader den leve sit eget liv.
Hvis du i stedet vælger at tage action på bekymringen, så fjerner du årsagen til den (fordi du løser problemet).
Når du undlader at tage action på din bekymring, så er det, at de negative tanker begynder at køre i ring, og du kan ikke finde nogen vej ud af dem.
Det her er noget, der udvikler sig over tid – og det kan være svært at stoppe, hvis du ikke er bevidst om, hvad der foregår.
Rumination - et psykologisk begreb
Rumination er et psykologisk begreb og anvendes om den tilstand, hvor du hele tiden går og ruger, grubler og bekymrer dig om både det ene og det andet – ude at du af den grund kommer nogen vegne.
De negative tanker presser sig på og tvinger sig nærmest adgang til din hjerne, uden at du føler, at du kan gøre noget ved det. Så pludselig er du i en situation, hvor de negative tanker kører i ring, og det gør dig bare endnu mere urolig, angst, deprimeret og stresset.
Din hjerne løber simpelthen af med dig – og du føler dig helt og aldeles hjælpeløs.
Hvordan opstår rumination?
Rumination ses ofte i forbindelse med personer, der lider af OCD, angst, depression, PTSD og spiseforstyrrelse.
Men selvom du ikke har en af disse diagnoser, så kan du godt rammes af rumination alligevel.
Mennesket er jo som sagt udstyret med denne helt fantastiske hjerne, som både kan reflektere over fortiden med henblik på at lære og udvikle os, og så kan vi samtidig planlægge ud i fremtiden – helt i modsætning til dyr, som lever i nuet.
Det er både en fordel, men det kan altså også være en forbandelse.
For hvis vi hele tiden grubler over fortiden og anklager os selv for at skulle have handlet anderledes, eller hvis vi konstant bekymrer os over, hvad der kan komme til at ske i fremtiden, så er vi forhindret i at være i nuet og opleve livet, som det folder sig ud her og nu.
Og denne grublen og disse bekymringer kan føre til rumination, især hvis du på et tidspunkt bliver udsat for en særligt stressende situation.
Faktorer, der kan udløse rumination
Bekymringer om din egen sundhed.
Stressende oplevelser som at miste job eller brud i forhold.
Lavt selvværd.
Stresse over noget du frygter.
Traumatiske oplevelser.
Bekymre dig om noget ude i fremtiden.
Perfektionisme.
Når rumination kan blive farligt
Hvis du ikke formår at styre dine bekymringer og dine negative tanker, så kan rumination med tiden risikere at give dig stress.
Ofte vil du ligge med disse negative tanker om aftenen, når du ligger i din seng og skal sove. Det er derfor også en af typerne af tankemylder, og det stjæler din nattesøvn.
Når du ikke får din nattesøvn, så bliver din krop – og din hjerne – stresset.
Det er nemlig sådan, at for lidt søvn i sig selv giver stress. I løbet af en god nattesøvn på 7-8 timer, bliver din krop og især hjerne renset og genopbygget, så de er klar til udfordringerne, som den nye dag byder på.
Denne rensning af hjernen ligger sidst på natten.
Så får du ikke alle 7-8 timers søvn, så bliver din hjerne ikke renset ordentlig, og dagens indtryk bliver ikke lagt på hylder, så din hjerne er klar til en ny dags indtryk, og derfor bliver den nye dags indtryk bare lagt oven i dem fra i går og dagen før … og så videre.
Sådan tager du hånd om rumination
Hvis du sidder med en følelse af, at du lider af rumination, så vil disse 6 tips hjælpe på din situation.
Du kan først og fremmest overveje at gå til din læge og få en snak om din situation – måske du skal henvises til en psykolog for at få den rette hjælp.
Meditation
Meditation og mindfulness lægger en dæmper på dine tankers fart.
Tanker er kun tanker - rumination er kun tanker
Mind dig selv om, at dine tanker er kun tanker. De er ikke dig. Og tag afstand fra dem. Stop dem.
Vær fysisk aktiv - gerne udenfor
Når du er fysisk aktiv, så fjerner det ofte fokus fra dine tanker. Og når du bringer aktiviteten ud i naturen, så oplever hjernen at den kommer hjem – hjem til der, hvor dit urmenneske hold til.
Skru ned for din online tilstedeværelse
Undgå at være i kontakt med noget, som kan trigge din rumination. Hvis du oplever, at dine sociale medier giver dig grund til bekymringer, så sluk for dem. Omgående.
Aktiver dine sociale netværk
At være sammen med andre kan fjerne fokus fra dine negative tanker, og det kan være godt at have nogle, du kender, til at læne dig lidt op ad, mens du slipper fri af din rumination.
Sådan får du has på rumination
Hvis du har svært ved at adskille dit tankemylder, om det skyldes rumination, stress eller din indre kritiker, og vil du gerne modtage enkle værktøjer til at få has på dit tankemylder – uanset hvad det skyldes, så se med her:
Du kan godt arbejde med din rumination på egen hånd. Her er et lille online kursus, som dækker alle 3 typer tankemylder – herunder også rumination. Du får både forklaringer på, hvad der adskiller dem og enkle metoder til at komme dem til livs.
Normalpris for kurset er 697 kr.
men du får det til kun 197 kr.
Klik på linket 
