Velkommen til min blog

Velkommen til min blog. Det er her jeg skriver om stress. Efter at jeg har uddannet mig til stress coach er det gået op for mig, hvor lidt jeg vidste om stress – selv da jeg var sygemeldt. 

Derfor skriver jeg denne blog til dig – en samling af stort og småt omkring stress og ting, der er forbundet med stress. Nogle blogindlæg er drevet af min viden – andre af spørgsmål, som jeg har fået fra klienter og læsere. Så skriv endelig til mig, hvis der er noget, du gerne vil vide. 

Blog om udfordringerne med stress

Bloggen er for mig det sted, hvor jeg kan skrive frit fra leveren om den viden, jeg har som stresscoach, og de udfordringer, jeg kender til fra min egen oplevelse af stress. Det er både tips til at undgå stress, hvordan du kommer fri af stress, og de symptomer, du skal være opmærksom på.

Jeg deler også gerne af min egen historie. Ikke for at virke selvpromoverende, men fordi jeg – ligesom mange andre – bare ikke så det komme. Så hvis der bare er en enkelt, der læser med, og som kan lære noget af min historie, så har den sin berettigelse.

Det jeg ikke så komme var, at den egentlige årsag til min stress var – mig selv.

Hvad jeg mener med det?

Jeg mener, at det er de mønstre, vi har, og som vi har tillært os som børn, og som var en god strategi til at leve i den familie, vi voksede op i – og i den skole, vi gik i som børn. Men som voksne spænder de mønstre ben for os, og der ligger den skjulte årsag til vores stress.

Der kommer min uddannelse som selvsabotage coach til sin ret. Hvor du afdækker dine mønstre, ser på dem med nye – og voksne øjne – og finder veje til at bryde dem, så dine nye mønstre bliver dem, der tilhører en voksen.

Spørg - og giv mig inspiration til et blog indlæg

Hvis du sidder med et spørgsmål, som du gerne vil have min vinkel på eller mening om, så er du altid velkommen til at skrive til mig på connie@conniejahn.dk – hvem ved, det bliver måske til et blog indlæg.

Det gør mig meget glad, når nogle skriver til mig.

Og så er der bare tilbage at ønske dig god læselyst.

Kærligst
Connie

Connie - blog skribent