Om Connie ... og stress
"Det kan ikke passe"
Det var min reaktion, da jeg fandt ud af, at min arbejdsgivers sundhedsforsikring ikke sendte mig som stressramt til den bedst mulige hjælp.
I stedet blev jeg sendt til den hjælp, der systemmæssig var tilgængeligt og dermed håndterbart.
Jeg troede egentligt, at jeg havde godt styr på mig selv og mit liv med fuldtidsjob, baggrund som terapeut og healingsmassør, erfaring med at hjælpe klienter i min fritid.
Men alligevel blev jeg taget med bukserne nede.
En dag – efter en længere periode med ekstra kog på kedlerne på jobbet – kunne jeg ikke mere.
Kroppen sagde simpelthen STOP
– helt uventet –
Jeg havde aldrig troet, jeg skulle få stress
Jeg havde overset alle stress signaler, og der sad jeg så og kiggede ud i luften. Kroppen rystede, og hjernen kunne ikke huske fra næse til mund.
Dagen efter blev jeg sygemeldt med stress.
NU blev jeg bange: Ville jeg nogensinde blive mig selv igen – mit gode gamle glade jeg med masser af overskud?
Gennem min arbejdsgivers sundhedsforsikring blev jeg sendt til ikke mindre end to forskellige psykologer. Og de er gode til meget, men kognitiv terapi er ikke specielt velegnet til stressramte, fordi det forudsætter, at man som klient har overskud. Så de kunne ikke hjælpe mig.
Jeg følte mig så hjælpeløs og ladt i stikken
Den bedste stresscoach, du kan tænke dig
Jeg måtte selv finde ud af at komme ud af min stress.
Jeg rodede rundt i vildt meget information, som nogle gange strittede i alle retninger.
Og jeg havde bare slet ikke overskuddet til det.
Mit forløb var ganske uskønt, og det eneste jeg længtes efter var en, der tog mig i hånden og sagde
“Kom her! Nu går vi den her vej, og så lover jeg dig, at du slipper fri for din stress”.
Jeg vil være den stresscoach, jeg selv manglede.
Connie: Jeg vil være den bedste stresscoach
Men ikke nok med at jeg satte mig for at blive den stresscoach, jeg selv manglede, så besluttede jeg, at jeg ville være den allerbedste stresscoach, du overhovedet kan forestille dig.
Derfor valgte jeg en uddannelse, hvor effekten af stresscoaching er videnskabeligt dokumenteret (den slags kan jeg nemlig godt lide).
Den er suppleret med et kursus i healingsmassage med stress i fokus. Så nu jeg er klædt virkelig godt på til at hjælpe dig.
Når du beder om min hjælp, vil jeg følges med dig hele vejen tilbage til den, du var, før du blev ramt af stress, og så du er klædt på til at holde dig fri af stress resten af livet.
Samtaleterapi og stresscoaching kan fint foregå online via skærmen på din pc. Det kan både være, hvis du ikke har mulighed for at møde op personligt, men det kan også være, fordi du bliver presset af at skulle transportere dig hen til mig.
Samtidig er der den fordel, at du ikke behøver have udgifter til transport, og det giver dig mulighed for at sidde i trygge rammer hjemme hos dig selv.
Kunne du tænke dig at få hjælp af Connie?
– så lad os tage en snak.
Udfyld formularen nedenunder og send den til mig, så tager vi en snak på ca. 15 min. hvor vi begge kan vurdere, om vi er et godt match – om du har tiltro til mig – og om jeg kan hjælpe dig. Det er den bedste forudsætning for, at vi kan få et godt samarbejde.
Kærligst
Connie
Er du mere nysgerrig på min faglige baggrund?
Jeg er uddannet samtaleterapeut og healingsmassør fra Kilden i Valby. En uddannelse på 1000 timer, som er RAB-godkendt af Sundhedsstyrelsen. Jeg er således Registreret Alternativ Behandler. Jeg har arbejdet som healingsmassør og samtaleterapeut, siden jeg startede uddannelsen i 2010. Jeg er medlem af Foreningen af Healingsterapeuter
I starten af 2019 tog jeg både den videregående uddannelse på Kilden i Stresshåndtering og en yderlige uddannelse til stresscoach. Denne uddannelse er undersøgt videnskabeligt i studier og har bevist, at den er meget effektiv til at få stressramte delvist eller helt tilbage i arbejde. Senere har jeg uddannet mig til selvsabotage coach, og afsluttet en NLP Practitioner uddannelse.
Ved siden af dette har jeg en stor passion for Enneagrammet.
Modtag mit nyhedsbrev med inspiration og viden om stress og personlig udvikling.
Klik på linket herunder: