Hvad er stress ? Det spørgsmål er ikke helt så enkelt at svare på, men helt grundlæggende er stress en naturlig biologisk mekanisme i din krop.

Det er kroppens naturlige og automatiske overlevelsesinstinkt, så du handler hensigtsmæssigt i en situation, hvor du skal yde noget ekstra.

Til gengæld bliver stress uhensigtsmæssig og kommer til at udgøre en fare for dit helbred, når du er udsat for stressbelastning over længere tid.

Hvornår kan du blive stresset? 

Du kan blive stresset af forhold på arbejdet som f.eks. deadlines for en rapport eller fravær blandt kolleger, hvor du skal løbe hurtigere et par dage. Men i privatlivet er der også forhold, der kan give stress, som f.eks. flytning eller konflikter med partner eller børn.

Jeg oplever det selv på den måde, at når jeg har været i en af disse hverdags-situationer, så kan jeg føle mig lidt udmattet – nogle gange både fysisk og psykisk.

Så har jeg brug for en pause eller for en god nats søvn, og så er jeg klar til at møde verden igen.

Der findes ikke nogen officiel definition af hvad stress er. Når du går til lægen, lyder diagnosen på ”overbelastningsreaktion”, og det offentlige giver ikke meget hjælp til stress.

Stress kan defineres som en belastningstilstand,
hvor de ydre og indre krav, en person oplever,
overstiger de ressourcer personen har til rådighed.

(Psykiatrifonden – lidt omskrevet af mig)

 

 

 Jeg vil gerne uddybe det lidt:

Belastningstilstanden kan være fysisk – altså noget du oplever i verden omkring dig. Og den kan være psykisk – altså noget, der foregår i dine tanker og følelser.

Krav skal du forstå i bred forstand. Det kan være både de mentale, fysiske og følelsesmæssige krav, du oplever.

Det kan være at du skal løse nogle krævende opgaver på jobbet, som stiller høje mentale krav til dig. Fysiske krav kan være at du begynder at løbe, uden at have trænet dig op til det. Og følelsesmæssigt kan det være, at du har oplevet et dødsfald i den nærmeste familie, som presser dig.

Der er ingen forskel på, om kravene kommer fra dit arbejde eller fra dit privatliv.

På samme måde skal du forstå ressourcer helt bredt, som dine fysiske, følelsesmæssige, tidsmæssige og psykiske ressourcer.

Herudover er der så det lidt mere udefinerbare parameter: Nemlig – din tilgang til verden – altså hvordan du oplever forskellige situationer.

 

Alle situationer opleves forskelligt
fra person til person.

 

Hvis din chef i morgen kommer og siger ”i næste uge skal vi afholde en stor konference for 1.000 mennesker” til dig og dine kolleger, så vil nogle nok tænke ”puha, det lyder som hårdt arbejde”, mens andre vil tænke ”ej, hvor lækkert med lidt afveksling i hverdagen”.

Eller hvis I skal holde et foredrag og får at vide, at der kommer 500 mennesker. Så vil nogle tænke ”uh, mon jeg nu er god nok”, mens andre tænker ”ej, hvor fedt at jeg får mulighed for at nå så mange”.

Så om der er tale om en stressende situation afhænger altså af, hvordan den opleves af den enkelte person.

Hvad er sund stress?

Stress er i bund og grund en overlevelsesreaktion, som kroppen altid har haft. En ”flygt-eller-kæmp” reaktion, som går tilbage til dengang, vi var jægere og samlere og pludselig kunne befinde os ansigt til ansigt med et rovdyr.

Der var det meget heldigt for menneskets overlevelse, at kroppen automatisk kunne reagere hensigtsmæssigt og sætte os i alarmberedskab, så vi kunne undslippe faren og derefter finde tilbage i vores almindelige afslappede tilstand, hvor vi kunne leve og føre slægten videre.

Den sunde stress opstår i de tilfælde, hvor der er tale om belastninger af kort varighed og med en årsag, hvor du ved, at det får ende igen. Det er to af de væsentlige faktorer, hvor stress kan være gavnligt, så du kan klare den midlertidige udfordring.

Hvis vi skal kigge på nogle eksempler på sund stress i dagens Danmark, så er det ofte koblet til det, at vi skal yde en kortvarig præstation. Det kan det f.eks. være

❤  Eksamenssituation

❤  Køreprøve

❤  Jobsamtale

❤  Deadline på arbejdet

❤  Holde tale eller foredrag

 

 

 Jeg kan godt nikke genkendende til disse situationer. Jeg får gerne sommerfugle i maven, og så skal jeg som regel på toilettet kort tid forinden. Disse to ting er begge tegn på stress.

Der er 2 faktorer, der afgør, at der er tale om sund stress:

  • Stresspåvirkningen skal være af kort varighed, så kroppen restituerer bagefter og stresshormonerne kan forlade kroppen.
  • Årsagen til stresspåvirkningen er tydelig for dig, og du kan se enden på det.

 Den sunde stress kan også betegnes som kortvarig stress.

Langvarig stress

Langvarig stress er i bund og grund det samme som en masse kortvarige stress-påvirkninger, som står på igennem lang tid. Kroppen får ingen chance for at slappe af.

Samtidig kan det være, at du ikke er helt klar over, hvad det er, der giver dig stress. Og når du ikke kender årsagen, så ved du heller ikke, hvornår det slutter. Så din krop og hjerne arbejder konstant på højtryk.

Din krop er skabt til at kunne håndtere stress situationer i korte perioder – fra nogle timer til en dag eller to i værste fald. Men er der tale om langvarig stress – også kaldet kronisk stress, bliver det mere kompliceret.

I verden i dag har vi et højere aktivitetsniveau med mange flere påvirkninger, end det vi egentligt er skabt til. Samtidig med det er det sjældent, at vi sådan rigtigt slapper af, altså som i ”laver ingenting”.

Når vi slapper af i dag, så ser mange fjernsyn eller er på telefonen eller pc’en. Men det er ikke ”at lave ingenting”.

Kun hvis vi opfanger de korte hyppige stresspåvirkninger og opfatter dem som noget negativt, er der chance for at vi opdager vores stress. Hvis vi opfatter dem som positive, fordi de giver os et adrenalin kick, så vi føler os ”ovenpå”, så kan vi gå hen og overse eller ligefrem ignorere vores krops signaler på stress overbelastning. 

Langvarig stress bliver opbygget over tid.
Nogle gange tager det 4 uger,
andre gange kan det tage år.

 

 

Hvor lang tid det tager, afhænger helt og holdet af, hvor stessende du oplever  situationen.

Du får flere og flere alvorlige stress symptomer, og de kommer ikke fra den ene dag til den anden. De bliver opbygget over uger, måneder eller år, men nogle gange erkender vi ikke, at det har noget med stress at gøre, før vi går ned med flaget og bliver sygemeldt med stress.

Langvarig stress kaldes også ”kronisk stress”. Dette er lidt misvisende, for det kan signalere, at du ikke kan slippe af stress, hvis det er blevet til kronisk stress – og det kan du altså godt – hvis du får den rette hjælp til stress.

Stress er ikke en sygdom

– men du kan blive syg af stress

Lad mig bare slå fast: Stress er ikke en sygdom – heller ikke selvom du hører udtryk som ”stress er en folkesygdom”, eller at du kan risikere at blive sygemeldt med stress.

Stress er en overbelastning af dit system – en ubalance i din krop.

Du kan godt komme tilbage i balance, du skal bare have hjælp til det, ligesom du skal lære, hvad stres er, så du kan navigere uden om det fremover.

Langvarig stress kan gøre dig alvorligt syg.

 

 

 

 

Hvis du bliver påvirket af stressende situationer over længere tid, så kan du gå hen og blive alvorligt syg af det. Nogle af de hyppigste sygdomme er blodpropper, hjertekarsygdomme, depression og udbrændthed  – og her kan det være rigtigt svært at rette op på tingene.

Du kan også opleve, at kroniske sygdomme du allerede lider af, vil forværres – som f.eks. allergi, astma, psoriasis og diabetes.

Så der er alle mulige gode grunde til at være opmærksom på stress og søge hjælp til stress, så du kan blive bevidst om, hvad der stresser dig, og hvad du kan gøre for at undgå det.

Hvad er stress og hvad er travlhed?

Stress er efterhånden et misbrugt ord.

Det bruges i flæng. Nogle bruger også ordet stress, når de kan mærke deres stress symptomer, mens andre bruger det, når de har meget om ørerne, fordi der både er travlt på jobbet og derhjemme, hvor der måske snart skal holdes konfirmation eller lignende.

Men der er forskel på travlhed og stress.

Og det er vigtigt, at vi adskiller de to ting, for at stress ikke bliver udvandet.

 Travlhed er forbundet med noget positivt. Er du i flow, så har du travlt – og du er ikke stresset.

Travlhed er forbundet med noget positivt.
Er du i flow, så har du travlt
– og du er ikke stresset.
 

Lad mig uddybe det lidt:

Når du har travlt – uanset om det er i kort eller lang tid, så er der oftest forbundet med positive følelser. Du anstrenger dig for at nå målet til tiden, du engagerer dig i dine opgaver, og du trives i det flow.

Det giver dig energi til mere.

Og når du har nået målet, så vil du gerne fejre det.

Det er lige det modsatte med stress. Her er du ikke i flow. Det er anstrengende og forbundet med overvindelse og pres af dig selv.

Stress er forbundet med noget negativt.
Når du bliver drænet for energi,
så er du stresset.

 

 

Og når du når målet, så føler du ingen glæde, du skynder dig bare videre til næste opgave. Du har skyklapper på og kan slet ikke mærke dig selv.

Det er følelsen, du forbinder med situationen,
der afgør, om det er travlhed eller stress.

Kroppens reaktion på stress

Først vil jeg lige sikre mig, at du er med på, at der ved kortvarig stress ikke sker nogen belastning af din krop og dit system, så længe der bagefter er mulighed for at oprette balancen mellem krav og ressourcer igen.

Hvad er det så, der rent faktisk sker i kroppen, når den udsættes for stresspåvirkning over en lang periode?

Det skal vi kigge lidt på her.

Når dit system – både krop og hjerne – er udsat for langvarig stress, så viser der sig forskellige tegn, som kan være ret karakteristiske. Det kan både være fysiske tegn og adfærdsmæssige tegn.

Det, der sker i din krop, når den udsættes for en stresspåvirkning, er, at hormonet adrenalin frigives i store mængder på ganske få sekunder.

Adrenalin på virker dit kredsløb, så blodtrykket stiger, hjertet slår hurtigere, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale i den ”flygt-eller-kæmp” situation, som din ur-krop tror, den står i.

Adrenalin aktiverer din krops
“flygt-eller-kæmp” instinkt

 

 

 Når du er i en stress situation, så frigives hormonet kortisol. Kortisol medvirker til, at der er balance i din søvnrytme – at du kan falde i søvn om aftenen og stå op om morgenen, ligesom det hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.

Det er f.eks. derfor, at man kan opleve at blive syg, når man holder ferie. Kortisolen er med til at holde sygdommen på afstand, så man kan præstere, og når man så slapper af, så kommer infektionerne væltende.

MEN den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder kun, når stresspåvirkningen er kortvarig.

Hvis du gennem længere tid har langvarig stresspåvirkning, så stopper den gavnlige effekt, og du står over for de negative følgevirkninger:

  • Høj puls og blodtryksstigning øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper.
  • Ophobet kortisol reducerer bl.a. vores evne til at huske, hvilket kan betyde, at bestemte områder i hjernen skrumper, og det kan føre til udbrændthed.

Det er derfor, det er så utroligt vigtigt at gøre noget ved stress, inden du bliver ramt og måske bliver sygemeldt. For hvis du  overhører din krops signaler, så vil reaktionen blive så meget værre, hvis det går galt.

Stress symptomer

Der kan være mange stress symptomer i spil, inden det går op for dig, hvordan det er fat.  

Jeg vil med det samme sige, at ligesom stress er meget individuelt, så er symptomerne på stress det også.

Vi kan ikke lave en liste og sige ”hvis du kan mærke disse symptomer, så har du stress”.

Så enkelt er det desværre ikke.

Stress symptomer kan både være
fysiske, psykiske, følelsesmæssige
og adfærdsmæssige.

 

 

Der er mange forskellige stress symptomer, som du måske kan genkende hos dig selv. Samtidig er det også vigtigt at kunne spotte tegn på stress hos dine nærmeste.

Ved at følge linkene ovenfor kommer du ind til lidt længere forklaringer både om symptomer på stress og på at spotte stress hos andre. Her vil jeg blot dele en lille oversigt med dig, så du får et første indtryk af, hvilke symptomer fysiske og psykiske symptomer, der kan være i spil:

Fysiske symptomer

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar 
  • Manglende appetit
  • Svimmelhed
  • Næseblod
  • Diarré
  • Rysten på hænder
  • Nedsat lyst til sex

Psykiske symptomer

  • Træthed
  • Søvnproblemer
  • Svært ved at huske
  • Ingen lyst, energi eller overskud
  • Anspændthed
  • Svært ved at koncentrere sig
  • Utålmodig
  • Tankemylder
  • Kort lunte, opfarende
  • Angst for alt og intet – uforklarligt

Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på, hvad stress er. Hvis du er i tvivl, om du har stress, eller du oplever symptomer, der tyder på det, så er du velkommen til at kontakte mig.

Book en gratis og uforpligtende samtale med mig her