Uro i kroppen – din vej til mere ro

Uro i kroppen – din vej til mere ro

Uro i kroppen kan være ret invaderende, for selvom mange tror, at det bare er et spørgsmål om at tage en dyb indånding og slappe af, så er det ikke altid helt så nemt.

Men hvordan føles uro i kroppen?

Det kan nemlig godt være en udefinerbar størrelse at skulle beskrive. For nogle er det som en sitren i kroppen – en indre uro kan man sige. Andre igen føler det mere som en snurren i benene.

Uanset hvordan du fornemmer det, så kan det være en stor gene i hverdagen, og hvis du ikke gør noget ved det, så kan det komme til at gå ud over din nattesøvn, hvis du oplever uro i kroppen om natten – og dermed går det ud over din livskvalitet på sigt.

Hvornår opstår uro i kroppen normalt

Normalt vil uro i kroppen være et tegn på, at din krop har fået et adrenalin kick, og nu er den ved at falde til ro igen. Nerverne har været oppe at køre, og når de så igen falder ned og adrenalinet forlader din krop, så bør uroen også stoppe.

Det kan du blandt andet opleve efter træning, hvis du dyrker motion. Og generelt oplever du det mere, jo hårdere motion du dyrker.

Der kan også ligge sygdomme bag. For eksempel kan det være tegn på sukkersyge eller en stofskiftelidelse. Der kan også være tale om mangel på f.eks. magnesium. Derfor vil jeg altid anbefale dig at søge hjælp hos din læge.

Men hvis du ikke tager medicin og ellers er sund og rask, så skal du kigge et andet sted hen for at finde årsagen til din uro.

Der er nemlig stor sandsynlighed for, at der er tale om et symptom på stress. Derfor dykker vi først ned i dit nervesystem, så du får indsigt i, hvad der forårsager din uro i kroppen.

Uro i kroppen kan være et symptom på stress

Uro i kroppen og dit autonome nervesystem

Du bor i en krop, som blev skabt for mange årtusinde siden, hvor vi boede i pagt med naturen, og hvor vores største fokus var at overleve, så menneskeheden kunne videreføres.

Derfor er din krop skabt til dette formål: Overlevelse.

Det autonome nervesystem er det, der gennem tiderne har sikret din overlevelse. Det er også det autonome nervesystem, der styrer alle vores indre organer, åndedræt, puls, blodtryk o.s.v.

Du har brug for begge systemer, men for at du fungerer optimalt, så er det vigtigt, at der er balance – altså at du restituerer og hviler, så du igen kan være parat og yde en indsats.

Men desværre er mange udfordret på balancen mellem de to systemer i dag.

Dit autonome nervesystem

Nu kigger vi lidt nærmere på dit autonome nervesystem, for det er faktisk også det, der bestemmer, om din krop er i ro eller uro.

Dit autonome nervesystem består af to systemer:

  • Det sympatiske nervesystem – der er dit alarmsystem.
  • Det parasympatiske nervesystem – der er dit ro/hvile system.

Det sympatiske nervesystem er den del, som er med til at styre, hvor parat du er. I løbet af få sekunder, kan det få din krop i alarmberedskab, hvis der f.eks. er fare på færde.

Når din hjerne opfatter en fare, så sendes der et ordentligt skud stresshormoner ud i din krop, så du er klar til at yde dit yderste for at overleve faren. Det var meget praktisk, dengang vi skulle kæmpe mod bjørne og fjender.

Det parasympatiske nervesystem er så den del, der får din krop tilbage i ro, så du kan restituere og hvile, så du er klar til nye udfordringer.

Sådan fungerer dit autonome nervesystem

Dit alarmsystem er aktivt hver dag. Det starter allerede med en lille påvirkning, når dit vækkeur ringer og du afbrydes i din søvn og skal op og i gang med dagen.

Når dit alarmsystem sættes i gang, så skærpes dine sanser Dit alarmsystem er det system, der sætter gang i din kamp-flugt reaktion, hvis der er fare på færde. Dine sanser skærpes, og dine muskler har brug for ilt for at kunne kæmpe mod ”bjørnen” eller løbe fra ”fjenden”.

Derfor begynder dit hjerte at pumpe blod ud til musklerne, som spænder op, dit åndedræt bliver mere overfladisk, og blodsukkeret øges, så du får energi til at kunne præstere.

Mens det her står på, så fjernes blodet fra, det som af din hjerne opfattes som ”mindre vigtige” funktioner som f.eks. fordøjelsen, kreativ tænkning og overblik – for du skal have fokus på at kæmpe.

Det er rigtigt smart, hvis der er en reel fare – som dengang, hvor vi kæmpede for vores overlevelse.

Sådan skabes uro i kroppen i dag

Dit nervesystem har ikke udviklet sig synderligt, siden dengang vi kæmpede mod bjørne for menneskehedens overlevelse.

Din krop har stadig de samme automatiske reaktioner, når du står overfor noget, som din hjerne opfatter som en fare. Problemet i dag er bare, at det ikke er virkelige bjørne, du står overfor.

Din hjerne skelner ikke imellem en reel fysisk fare og en tankemæssig fare. For din hjerne er de begge lige farlige.

Den tankemæssige fare kan for eksempel være:

  • Høje krav på jobbet
  • En fyldt mailboks
  • En konfliktfyldt relation
  • Følelsen af ikke at være god nok
  • Egne høje krav til dig selv

Derfor aktiverer du igen og igen dit alarmsystem, som sender energi i forhm af stresshormoner ud i din krop. Men du har hverken brug for at kæmpe eller flygte i den situation, du er i, og derfor hober energien sig op i din krop – og det sådan at du får uro i kroppen.

Det er simpelthen ophobet energi i kroppen.

Skab balance i dit nervesystem og kom din uro i kroppen til livs

Sådan kommer du af med uro i kroppen

I tidernes morgen kom vi automatisk af med energien i kroppen, fordi der efter en kamp med bjørnen eller en krig helt naturligt var en hvileperiode bagefter, hvor vi tillod kroppen at restituere.

I det samfund, vi lever i i dag, er der ikke meget plads til hvile og restitution. Vi er hele tiden i gang – både på job og i fritid.

Derfor er det vigtigt, at du har fokus på at aktivere dit ro/hvile nervesystem. Det gør du, når du sover, hviler dig, og når du har spist. Du gør det også når du laver afspænding, mediterer eller bevæger dig – uden at presse dig hårdt.

Kan du kontrollere dit autonome nervesystem?

Det helt korte svar er, at det kan du ikke. 

Du kan ikke beslutte, hvad din hjerne skal synes er en ”fare”. Det er derfor, at du kan føle dig helt magtesløs overfor uro i kroppen.

De ting, du kan gøre, er i princippet 2 ting:

  • Have mere fokus på at aktivere dit ro/hvile system.
  • Finde årsagerne til, at dit alarmsystem bliver aktiveret, og gøre noget ved dem.

Det er ikke altid nemt at løse uro i kroppen på egen hånd, så hvis du har brug for hjælp, så er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Få hjælp til at komme af med uro i kroppen

Uro i kroppen er ofte forbundet med stress eller begyndende stress. Her kan jeg tilbyde dig healingsmassage, som går ind og arbejder med at forløse energierne i din krop.

Samtidig kan jeg også hjælpe dig – både med at finde andre veje end massage til at aktivere dit ro/hvile system og – ikke mindst – til at finde årsagerne til din uro.

Når du oplever uro i kroppen, er din krop er i ubalance. Den skal tilbage i balance, og samtidig skal du ændre på nogle ting i dit liv, så du ikke lander der samme sted igen.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor jeg med udgangspunkt i din situation kan pege dig i den bedste retning.

Kontakt mig ved at udfylde nedenstående kontaktformular og klikke på ”Send”, så hører du snart fra mig.

Hvis du vil læse mere om uro i kroppen, så kan du læse et brevkassesvar i Magasinet Liv her.