Vælg en side

Det kan simpelthen ikke passe …

Det var min reaktion, da jeg fandt ud af, at min arbejdsgivers sundhedsforsikring ikke sendte mig som stressramt til den bedst mulige hjælp, men blot til den hjælp, de lige kunne håndtere i deres system.

Jeg troede egentligt, at jeg havde godt styr på mig selv og mit liv med fuldtidsjob, baggrund som terapeut og healingsmassør, erfaring med at hjælpe klienter i min fritid.

Men alligevel blev jeg taget med bukserne nede, da jeg pludselig en dag – efter en længere periode med ekstra kog på kedlerne på jobbet – ikke kunne mere.

Kroppen sagde simpelthen stop – BANG – helt uventet!

Jeg havde overset alle stress signaler, og der sad jeg så og kiggede ud i luften. Kroppen rystede, og hjernen kunne ikke huske fra næse til mund. Dagen efter blev jeg sygemeldt med stress.

NU blev jeg bange:  Ville jeg nogensinde blive mig selv igen – mit gode gamle glade jeg med masser af overskud?

Gennem min arbejdsgivers sundhedsforsikring blev jeg sendt til ikke mindre end to forskellige psykologer. Og de er gode til meget, men kognitiv terapi er ikke specielt velegnet til stressramte, fordi det forudsætter, at man som klient har overskud. Så de kunne ikke hjælpe mig.

Jeg følte mig SÅ hjælpeløs og ladt i stikken!

Den bedste stresscoach, du kan ønske dig

Jeg måtte altså selv finde ud af at komme ud af min stress, så jeg brugte den smule overskud, jeg havde, til at finde information på nettet og i litteraturen. Og der findes RIGTIGT meget information derude – og nogle gange stritter det i alle retninger, så det var ikke nemt at finde det, der ville virke for mig.

Mit forløb var ganske uskønt, og det eneste jeg længtes efter var en, der kunne komme og tage mig i hånden og sige ”kom her … nu går vi den her vej, og du gør det her – så skal du nok komme fri af din stress”.

Derfor besluttede jeg mig for at bygge videre på min terapeutuddannelse og specialisere mig i stress. Jeg ville simpelthen være den stresscoach, som jeg selv manglede – og den allerbedste stresscoach, som du overhovedet kan forestille dig.

Jeg gennemsøgte markedet for uddannelser i stress, og jeg besluttede mig for en uddannelse, hvor effekten er videnskabeligt dokumenteret i en større undersøgelse (den slags kan jeg nemlig godt lide).

Den uddannelse har jeg suppleret med et stresskursus med healingsmassagen i fokus. Så nu jeg er klædt virkelig godt på til at hjælpe dig – både når det gælder samtale og healingsmassage.

Så du skal vide, at når du kommer til mig for hjælp, så vil jeg følge dig hele vejen ud på den anden side af din stress. Tilbage til dit gamle jeg, hvor du også finder dit overskud og glæden i livet.

For du KOMMER tilbage – oven i købet i en klogere udgave!

Du vil lære at forstå stress. Du vil få en fyldt værktøjskasse, som du kan plukke fra, så du kan navigere trygt uden om alle de stress-fælder, som du måtte møde resten af dit liv.

Jeg vil helst fange dig, INDEN du bliver sygemeldt med stress

Men allerhelst vil jeg hjælpe dig, INDEN du blive sygemeldt med stress. Det er allerbedst for dig at undgå en stress sygemelding. Så hvis du kan mærke, at du er mere eller mindre stresset, så er der NU, du skal kontakte mig.

Du vil blive mødt, der hvor du er, med de udfordringer du står i. Når du finder ud af årsagerne til din stress (hvilket jeg hjælper dig med), erkender de mønstre, som ligger til grund for din stress, så kan vi sammen dykke ned i værktøjskassen og udvælge de værktøjer, som netop du har brug for.

Healingsmassagen er en fantastisk partner at have med i arbejde med stress, da denne type massage er eminent til at skabe ro i både krop og hoved – en udfordring, som du som stressramt sandsynligvis kan nikke genkendende til.

Selvfølgelig kan du stadig få samtaleterapi

Du kan stadig kan få hjælp til andre udfordringer, du måtte have i livet. Det kan være dårligt selvværd, livskriser som følge af skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed eller andet, ligesom du også stadig kan modtage healingsmassage.

Min drivkraft er stadig at hjælpe dig til personlig udvikling – helt som jeg har gjort med succes siden 2010.

Jeg elsker at støtte dig i din søgen mod kernen af din udfordring. Og på et tidspunkt står tiden næsten stille – det er det øjeblik, hvor du får en dyb erkendelse af sammenhænge i dit liv – og den erkendelse kan både ske i selve samtalen eller under den efterfølgende healingsmassage.

Erkendelser kan komme på mange niveauer, men de bliver aldrig større, end at du kan håndtere dem. Det bliver små bidder ad gangen, så du kan følge med.

Når erkendelsen er en realitet, så kan du handle på det, og dermed skaber du et bedre liv for dig selv med større overskud og glæde.

Dette er essensen, når du er klient hos mig.

Både forløb og enkeltsessioner – online eller personligt fremmøde

Hvad lige præcis du har brug for afhænger af, hvor du er henne i forhold til din udfordring.

Derfor har du også mulighed for både at vælge enkelte sessioner, klippekort eller forløb.

Forløb giver helt klart de bedste resultater, fordi de strækker sig over periode, hvor vi ses med faste intervaller. Der vil du få en løbende opfølgning, så du bliver holdt fast i dit arbejde med dig selv, og der holdes gang i din personlige udvikling helt hen til målet.

Samtale og stresscoaching kan fint foregå online via nettet, hvis du ikke har mulighed for at møde op personligt. Det gør transport overflødigt og giver dig mulighed for at sidde i trygge rammer hos dig selv.

Kunne du tænke dig min hjælp?

– så lad os tage en snak.

De bedste hilsner
Connie

Send mig en mail på connie@conniejahn.dk

Hvis du er mere nysgerrig på min faglige baggrund:

Jeg er uddannet samtaleterapeut og healingsmassør fra Kilden i Valby. En uddannelse på 1000 timer, som er RAB-godkendt af Sundhedsstyrelsen. Jeg er således Registreret Alternativ Behandler.  Jeg har arbejdet som healingsmassør og samtaleterapeut, siden jeg startede uddannelsen i 2010. Jeg er desuden medlem af Foreningen af Healingsterapeuter

I starten af 2019 tog jeg både den videregående uddannelse på Kilden i Stresshåndtering og en yderlige uddannelse til stresscoach. Denne uddannelse er undersøgt videnskabeligt i studier, hvor effekten er sammenlignet med effekten af kognitiv terapi (psykologer), og stresscoach-metoden vinder med flere længder.

Ved siden af dette har jeg en stor passion for både Enneagrammet og Tarot.

I den øvrige del af mit liv har jeg en uddannelse til tolk og translatør i fransk. Jeg har arbejdet en række år som direktionssekretær i den finansielle branche, og så har jeg været selvstændig i 16 år inden for import og handel. I dag jobber jeg med digital marketing og salgssupport og nyder min fritid, hvor jeg har tid og mulighed for at udleve min mission med at hjælpe andre til et liv med mere overskud og glæde.

Jeg kan på det varmeste anbefale enhver med stress at gå til Connie Jahn.

Jeg har tidligere prøvet en anden type stresscoach. ... Noget hjalp men slet ikke i samme grad som ved Connies fremgangsmåde.

Connies empati og professionalisme skinner meget klart igennem, og jeg skylder hende stor tak for hjælpen. For første gang i flere år kan jeg klart se, hvordan og hvorfor jeg fik stress, og hvordan vejen fremad skal traves.

Læs det hele her...

Ayoe

KONTAKT MIG

conniejahn.dk

Herluf Trolles Parken 23
4340 Tølløse

Telefon: 3035 0952
Mail: connie@conniejahn.dk

OM CONNIEJAHN.DK

Jeg hedder Connie, og jeg ønsker at hjælpe dig med at få glæde og overskud tilbage i dit liv.

Jeg har specialiseret mig i at hjælpe dig, der er stresset, så du kan få overskud i dit liv igen.

Du vil modtage den hjælp, du har brug for - og ikke kun den, du er berettiget til.

Skal vi tage en snak?