En lørdag morgen for et par år slog tanken “har jeg stress” mig for første gang.

Jeg sad jeg i sofaen og nød morgenkaffen, mens jeg kiggede ud på solen, der skinnede på blomsterne i min have.

Men jeg lagde hverken mærke til solen eller blomsterne. Det eneste, jeg mærkede var, hvordan min krop fysisk rystede. Er det her mon sådan stress føles, tænkte jeg – har jeg stress eller hvad er der galt?

Jeg var egentligt ret sikker på, at jeg ikke havde stress. Jeg havde det bare ikke specielt godt, syntes jeg. Et par uger tidligere havde min nye kollega ganske vist spurgt mig, hvordan jeg havde det, for hun syntes, jeg virkede stresset, men jeg havde slået det lidt hen.

De symptomer på stress, som normalt fungerede som røde lamper for mig – nemlig næseblod og søvnmangel – blinkede ikke. Ergo var der ikke noget galt.

Men de sidste par uger havde der været rigtigt meget knald på jobbet, og hun havde spurgt mig igen, om jeg var ok. ”Ja, ja”, svarede jeg ”nu skal vi bare lige have weekend og afslapning, så er jeg helt klar igen mandag”.

Og nu sad jeg så her i sofaen lørdag morgen og rystede. Pludselig var det som om noget inden i mig slap grebet, og jeg begyndt at græde. Fuldstændig uhæmmet.

Jeg græd og græd og græd. Jeg kunne slet ikke kunne stoppe igen.

Kroppen gav simpelthen op.

Jeg var klar over, at der var noget helt galt. Jeg plejede altid at have kontrol. Men dette var helt uden for min kontrol. Kroppen havde fået sit eget liv, og jeg havde mistet kontrollen over den.

Mandag kom jeg aldrig på arbejde. Jeg blev sygemeldt med stress.

 

”Har jeg stress” er et rigtigt godt spørgsmål

Så spørg dig selv: Har jeg stress?

Det er vigtigt, at du stiller dig selv dette spørgsmål ind imellem, og at du tager dig tid til både at tænke efter og mærke efter. Det var det, jeg selv glemte. Jeg slog det bare hen og sagde, at det var ikke stress.

Du skal huske spørgsmålet, så du kan drage omsorg for dig selv, for det er vigtigt. Gør du ikke det, så kan du have svært ved at have overskud til at vise omsorg for andre.

Uden at du måske rigtigt selv bemærker det, ændrer du nemlig adfærd, når der er stress på spil. Du bliver sur, tvær og irritabel. Lukker dine kære ude, bliver kold og mister empatien – og kan til sidste måske slet ikke genkende dig selv.

Når du står midt i en travl periode, så kan det bare være svært at skelne imellem, om du har travlt, eller om du er på vej til at få stress.

 

Kan jeg have travlt, uden at jeg har stress?

Ja, det kan du i allerhøjeste grad.

Du kan sagtens have vanvittigt travlt, uden at du er i nærheden af have stress. Det kommer nemlig fuldstændig an på den følelse, du har i situationen.

Hvis du har det godt med din travlhed, og du får mulighed for at hvile dig ind i mellem og komme til kræfter, så du er klar til en ny dag med travlhed. Så kan det beskrives som, at du er i flow. Du trives med din travlhed.

Hvis du til gengæld ikke har det godt med din travlhed, så kan det være, at du er på vej mod stress – uden selv at mærke. Det kan være, du føler, at der bliver stillet krav, du ikke kan leve op til. Du kan ikke nå dine deadlines. Du føler dig frustreret over ikke at slå til – på jobbet eller derhjemme…

Det er i disse situationer, at dine røde alarmklokker bør begynde at blinke.

Hvordan opdager jeg, at jeg har stress?

Det er endnu et fantastisk godt spørgsmål, for hvis det var let at opdage, så ville der ikke være så mange, der blev sygemeldt med stress.

Problemet er bare, at når du er begyndt at komme ud i stress, så mister du evnen – og det gør alle – til at mærke dig selv og erkende, at du har stress. Det kan du læse mere om i bloggen: stress symptomer.

Stressen gør, at du mister kontakten til din krop, så du ikke fanger signalerne. Heller ikke selvom kroppen skruer højere og højere op for volumen, efterhånden som tiden går. Stressen kan bogstaveligt talt stå og skrige dig ind i ansigtet, at du skal passe på – og du ænser det ikke.

”Jeg skal lige…” er et af de helt tydelige signaler på, at du overhører din krops stresssignaler.

Jeg er selv et rigtigt godt – eller rettere: dårligt – eksempel på dette.

Derfor er det utroligt vigtigt, at du lytter til, hvad din familie, kolleger eller venner siger til dig. Hvis de begynder at spørge til, om du er stresset – så er der nok noget om snakken.

Stop op og gør noget!  – inden stressen gør noget ved dig.

Det er på samme måde vigtigt, at du hjælper personer i din familie og omgangskreds, hvis du bemærker, at de viser tegn på stress.

 

Hvad er stress – og hvordan beskytter jeg mig mod det?

Stress er helt grundlæggende din krops sunde reaktion på en usund situation.

Dette kan måske virke lidt kryptisk, men hvis dit liv udelukkende var fyldt med sunde situationer, som du kunne håndtere på en positiv måde og med overskud, så ville din krop ikke reagere med stress.

Dertil er det naturligvis også en masse fysiske og psykiske årsager, der kan spille ind, men dem tager vi en anden gang. For lige nu og her handler det om, at hvis du kan genkende dig selv i noget af det, jeg har skrevet – så skal du til at gøre noget aktivt.

Sørg for at være opmærksom på de situationer, du bliver sat i – både på jobbet og derhjemme.

Kan du håndtere dem positivt og med overskud – eller bliver du presset?

Hvis du bliver presset, så er du på vej mod stress – og så er det med at finde de værktøjer frem, som kan hjælpe dig tilbage til overskud og glæde i livet. Tilbage til der, hvor du er en god kollega og en god hustru og mor.

Tilbage til der, hvor du har overskud til at være noget for andre igen.

3 nemme tips til bedre søvn og mere overskud i en presset hverdag

Tre tips til dig med begyndende på stress

Det er lige præcis derfor, jeg har lavet den mailserie, du finder link til lige herover. Det er tre nemme tips til ting, du kan ændre i din hverdag. Det er egenomsorg til dig, der føler dig presset i hverdagen og måske står på kanten af den usunde stress.

Det er tre nemme vaner, som du nemt kan indarbejde i en presset hverdag, så du får mere ro på og dermed får mere overskud.

De omsorgsfulde vaner bliver sendt en ad gangen, så du kan nå at implementere den ene, inden den næste dukker op i din indbakke.

Du er naturligvis velkommen til at dele disse vaner med familie, venner eller kolleger, som du synes kunne få glæde af dem også. Hvis du sender linket til dem, kan de selv skrive sig op.

 

Jeg kan hjælpe dig

Hvis du ønsker mere hjælp end disse tre vaner, som du selv kan implementere i dit liv, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg er både uddannet stresscoach men har også selv gået vejen og er i dag helt fri af stress. Derfor vil jeg kunne forstå hvor du er, og jeg vil vide, hvad der skal til, for at du kommer fri af din stress.

Book gerne en gratis og uforpligtende samtale i min kalender.

Book en gratis og uforpligtende samtale med mig her