Hvilken hjælp kan du få til stress?

Hvilken hjælp kan du få til stress?

Når du skal have hjælp til stress, så kan det være lidt en jungle at finde rundt i. Der er rigtigt mange tilbud, og hvilken stress hjælp er det rigtige for netop dig og din situation?   

Er du ung, så kan det være, at du spekulerer over, om der er noget specielt hjælp til unge med stress. 

Som udgangspunkt er stressens natur jo den samme, men der  er forskel på livet for en 20-årig og en 40-50-årig, og derfor vil der være forskelle i tilgangen. 

En sidste udfordring omkring hjælp til stress er, at langt størstedelen er møntet på hjælpe stressramte. 

Det er naturligvis også en nødvendighed, men det ville være mere hensigtsmæssig og optimalt, hvis fokus far på at forebygge stress, og give et bedre indblik i, hvad stress er for en størrelse.

På den måde har alle bedre forståelse for, hvad det er – og vi kan dermed forhåbentligt fjerne det tabu, der stadig består, når talen falder på os selv og stress.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle dig om,  hvornår det er mest optimalt at få hjælp til stress, og hvilken hjælpe du har adgang t

Hvornår har du mest brug for hjælp til stress?

De fleste opsøger først hjælp, når de har fået et stress sammenbrud og er blevet sygemeldt med stress.

Der er det alt for sent, hvis du spørger mig. Et mere rigtigt tidspunkt at søge hjælp til stress er, når du allerførste gang mærker de helt små tegn på stress.

Derfor er denne blog også lidt længere end normalt, fordi jeg vil forsøge at komme grundigt rundt om emnet, så du har de bedste forudsætninger for at vælge den hjælp, du synes er bedst til dig.

Du får hjælp til stress alt for sent

Du har brug for hjælp til stress, når du:

  • oftere end normalt bliver lidt anspændt, som hvis du skal til eksamen.
  • mærker humørsvingninger, som ikke har nogen reel forklaring.
  • begynder at sove dårligt eller vågner om natten uden at kunne falde i søvn igen.
  • er træt og ikke rigtigt kan finde energi og overskud.
  • mærker sitren i kroppen eller har tankemylder.
  • bliver ofte syg eller oplever fysisk ubehag, som du ikke har oplevet før.… og jeg kunne blive ved.

Det er rigtigt mange stress symptomer – mere eller mindre alvorlige. 

En af udfordringerne med symptomerne er, at de ikke er de samme for dig og for mig. Derfor kan det være rigtigt svært at komme med nogle generelle symptomer, som alle kan nikke genkendende til.

Men når du første gang føler dig lidt presset, eller du får tanken “har jeg mon stress?” – SÅ HAR du brug for hjælp.

Hvis du er ramt af alvorlig stress, så viser al erfaring desværre, at du har svært ved at erkende, at du rent faktisk har stress, og du risikerer at glide over i kronisk stress. 

Koblingen mellem krop og hjerne / erkendelse af stress er simpelthen sat ud af funktion.  

Derfor håber jeg, at din familie eller kolleger læser med her, og at de råber ”vagt i gevær”, Det giver dig mulighed for at få hjælp i tide, så du ikke går ned med stress.

Hvad der sker helt praktisk, når du går ned med stress

Det jeg fortæller dig nu, kan måske være lidt en øjenåbner. Det er det for mange, som ikke selv har været ramt af stress i en sådan grad, at de skulle sygemeldes.

Når du bliver sygemeldt med stress, så skal du gå til din læge for at få det konstateret. Det er lægen, der sygemelder dig.

Men desværre så er stress ikke defineret som en sygdom. Derfor kan din læge ikke give dig en henvisning til en psykolog med tilskud. Du skal derfor betale det hele selv.

Så du er på egen boldgade. 

Her skal du huske, at du som stressramt er i en situation, hvor du er maksimalt presset. Så det kan være svært at overskue noget som helst.

Men det kan være, at du er heldig, at du har et arbejde. 

Og måske endnu mere heldig, at din arbejdsgiver har en sygeforsikring, hvor du kan få noget hjælp.  Gennem sygeforsikringer vil du typisk blive henvist til en psykolog.

Og det er da en start. 

Eller er det?

Du har helt overordnet tre muligheder for hjælp til stress

Når du ER blevet sygemeldt med stress – er der overordnet tre ting, du kan vælge imellem:

  • Du kan gøre ingenting.
  • Du kan få hjælp af en psykolog.
  • Du kan få hjælp af en stresscoach.

I det følgende vil jeg prøve at give dig fordele og ulemper ved de tre former for hjælp – som jeg ser det.

#1 Mulighed for hjælp til stress: Gør ingenting

Hvad sker der, hvis du bliver sygemeldt med stress og lader helt være med at gøre noget.

Du bliver bare liggende på sofaen og slapper af og ser den ene Netflix serie efter den anden.

Der sker det, at din krop vil hele – helt af sig selv. Ganske langsomt vil stresshormonerne, som rasede i din krop, sætte farten ned og forlade din krop, efterhånden som tiden går.

Kroppen læger altså sig selv.

Det er en rigtig god ting at vide, hvis uheldet skulle være ude.

Hjælp til stress - gør ingenting

Udfordringen med at gøre ingenting er bare, at det tager ALT for lang tid at komme ovenpå igen.

De færreste stressramte har tålmodighed til at vente på, at de får det bedre, når det går så langsomt. (Og de fleste arbejdsgivere har heller ikke tid til at vente på det).

Så det ene aspekt er tiden.

Det andet aspekt er, at du ikke bliver klogere på, HVORFOR du gik ned med stress.

Så du vil ikke præcist vide, hvordan du bedst passer på dig selv fremover. Dermed vil risikoen for at gå ned med stress igen være væsentlig forøget.

#2 Mulighed for hjælp til stress: Vælg en psykolog

Udfordringen med psykologer (og terapeuter generelt) er, at de ofte benytter kognitiv terapi.

Kognitiv terapi er en terapiform, hvor du forventes at forholde dig kreativt til selv at kunne finde andre løsninger på din situation.

Det er også en rigtig fin terapiform, når du er i balance og din hjerne har overskud til at være kreativt tænkende.

Men når du er stresset (og der behøver du ikke engang være gået ned med stress), så er der lukket ned for al kreativ og konstruktiv tænkning i hjernen. Der er simpelthen ingen forbindelse til den del af hjernen.

Derfor er kognitiv terapi ikke en god løsning til en stressramt. Og derfor kan du opleve, at du ikke får noget ud af at gå til en psykolog eller terapeut.

Hjælp til stress - psykolog

Men det skal retfærdighedsvis siges, at hvis du allerede har god erfaring med en psykolog, så kan det være en god mulighed for dig. Især hvis du kender psykologen/terapeuten og  selv føler, at vedkommende kan hjælpe dig. 

Det skal også siges, at nogle psykologer også er uddannet i håndtering af stressramte. I de tilfælde vil de også være et godt bud på at få god hjælp.

Som jeg nævnte tidligere, så er den store udfordringen, at du pr. automatik bliver henvist til en psykolog, når du går igennem en sygeforsikring. Du har ikke mulighed for at vælge, om du ønsker stresscoach eller psykolog.

#3 Mulighed for hjælp til stress: Vælg en stresscoach

Hvis du oplever, at en psykolog eller kognitiv terapeut ikke er en super god løsning. Så prøv en stresscoach.

Stresscoachen er specielt uddannet til at tage hånd om dig, der er ramt af alvorlig stress. Det er uanset, om du er sygemeldt med stress eller måske på nippet til det.

Der findes naturligvis forskellige metoder inden for stresscoaching, og jeg kender ikke dem alle. Så jeg vil nøjes med at tale om den metode, jeg selv er uddannet i – Hillerødmetoden.

Hjælp til stress - stresscoach

Når du kommer til en stresscoach som mig – eller du sender en af dine venner eller veninder til mig – så vil der være fokus på 3 ting. Hos en psykolog (eller terapeut) er der oftest kun fokus på den kognitive  terapi, som din hjerne ikke kan rumme til en start, når den er maksimalt stresset.

De 3 ting er:

  • Afstressning
  • Kognitiv terapi
  • Læring om stress

Afstressning - din krop bliver afgiftet

Afstressning består i at minimere stress symptomerne i din krop. Det giver dig mere ro på, kommer til at sove bedre – og får mere overskud til at forholde dig til det, der er sket.

Det var en af de ting, jeg selv manglede i mit forløb hos psykologen. 

Kognitiv terapi - jo, det bruger jeg også

Efterhånden som du får det bedre, så tager vi fat på at kigge på, hvornår og hvorfor du bliver ramt af stress. 

Dermed bliver du selv bedre til at spotte situationerne. Jeg vil støtte dig på vejen til, at du finder dine egne nye løsninger, så du undgår de stressende situationer.

Det er her, den kognitive terapi kommer ind.

For den benytter jeg også. Jeg gør det blot senere i forløbet, når der er etableret et mentalt overskud. Det overskud, der gør, at du rent faktisk kan tænke kreativt og se løsninger.

Det hele bliver hele tiden afstemt med, hvor langt du er i din afstressning – og om du er klar til at tage næste skridt.

Læring om stress

Det sidste element i min stresscoaching er: ”hvad er stress?”.

Sideløbende med både afstressning og terapi fortæller jeg dig om stress.

Du kommer til at lære, hvad det er for en størrelse, og hvad den gør ved din krop og din hjerne. 

Du lærer at forstå, at stress som udgangspunkt ikke er farligt. Men hvis det bliver i for store doser eller for lange perioder, så kan det gå hen og få negative konsekvenser.

Det at lære om stress gør dig i stand til at kunne mærke dig selv, så du mere bevidst kan navigere i din hverdag. Det klæder dig på til at holde dig væk fra den usunde stress. 

Du bliver simpelthen i stand til at skrue op og ned for aktiviteter og pres i dit liv, fordi du forstår præcist, hvordan det påvirker dig (og din hjerne).

Hjælp til stress - hjælp til selvhjælp

Formålet med min stresscoaching er, at det skal være hjælp til selvhjælp.

Du skal blive i stand til selv at  holde dig fri af stress resten af livet. Den hjælp til stress, du modtager hos mig, guider dig gennem følgende elementer, som alle er en del af en 1:1 stress behandling hos mig:

  • Hjælpe dig fri af stress, så du får ro på kroppen og i hovedet. Her lærer du metoder til at få stress ud af kroppen, så du kan slippe af med stress igen, når du mærker det i din krop.

  • Støtte dig i at finde ud af, hvilke situationer der udløser stress. Coache dig til at finde dine egne løsninger, så du bliver i stand til bedre at kunne håndtere situationerne i fremtiden.

  • Lære dig om stress, så du forstår, hvad der sker i din krop og hjerne, og dermed er bedre rustet til  at imødegå hverdagen, som jo indeholder mange ting, der potentielt kan stresse os.
Hjælp til stress - stresscoaching er hjælp til selvhjælp

Et online forløb, der giver hjælpe til stress

Der er flere mulighed for at få hjælp til stress. Hvis du ikke lige er gået ned med stress – men er på vej, eller har fået dit sammenbrud lidt på afstand, så kan du deltage i online forløbet “Slip fri af din Stress” med sparring i en tilhørende Facebookgruppe.

Indholdet af  online forløbet er  det samme som på et almindeligt stress forløb hos mig, dog er der ikke den personlige 1:1 sparring med, som du godt kan have brug for, hvis du er hårdt ramt af stress.

Hvis du ønsker at kombinere online forløbet med personlig 1:1 sparring med mig, så har du også mulighed for det i  stress forløbet “Slip fri af din stress“.

I begge forløb er der tilknyttet et omsorgsfuldt fællesskab på Facebook, hvor du og andre, som deltager i forløbet har adgang. Her har du mulighed for at følges med andre i samme situation OG mulighed for at stille spørgsmål til mig, som jeg vil besvare i de spørgetimer, jeg afholder i gruppen hver uge. 

Er du i tvivl, hvilken hjælp du har brug for?

Jeg forstår godt, hvis du kan være i tvivl om, hvad der er bedst for dig.

Derfor vil jeg tilbyde dig en gratis afklarende samtale, hvor jeg kan hjælpe dig på vej med større afklaring. Jeg vil her pege dig i den retning, jeg ser som den bedste for dig. 

Skriv til mig i formularen herunder, så aftaler vi et tidspunkt, hvor jeg ringer dig op.

Det er naturligvis helt uforpligtende.

Her kan du læse om, hvad din læge kan hjælpe dig med.