Wellness massage – tag en pause fra hverdagen
Hvor længe er det siden, at du sidst tog en pause fra hverdagen og forkælede dig selv med en wellness massage?
Nej vel … du kan måske næsten ikke huske, hvornår du sidst har modtaget en velværemassage?
Men så er det godt, at jeg lige hjælper dig lidt med det.
For wellness massage er ren velvære massage.
Og velvære har du brug for i dit liv – det har vi alle.
Wellness massage i din hverdag
Har du mange ting om ørerne?
Og føler du ikke, at der er nok ”mig-tid” (altså dig, der sidder og læser med her).
Så er tiden inde til at sænke farten og tage en pause fra hverdagen.
Forestil dig, at du lægger dig på denne massagebrik.
Er du klar?
Klar til at tage imod og nyde en pause fra hverdagens travlhed, hvor du bare kan få lov til at ligge og tage imod de blide massagestrøg på din krop, mens du falder hen i en afslappende tilstand.
Klar til at komme ned i tempo og bare nyde en lille tidslomme, hvor du kan slappe helt af.
Den fysiske effekt af wellness massage
Huden er det største organ på din krop, og stimuleringen af din hud har virkelig stor betydning.
Massage stimulerer dit kredsløb. Det forbedrer blodets cirkulation i din krop for på den måde at hjælpe din krop med at bringe ilt og næringsstoffer både til dit væv og celler samt til dine indre organer.
Desuden frigives et hormon, der hedder oxytocin, som påvirker dit centrale nervesystem. Oxytocin kaldes også lykke- eller glædeshormonet. Når du bliver berørt – enten i form af kram, sex, kys, tillid – eller massage – så føler du mere velvære.
Du føler dig mere afslappet og du stresser af, og det øger dit velvære og din livskvalitet.
Der skal dog berøring til i en vis periode for at hormonet frigives. Derfor er massage – eller fysisk berøring – så godt, fordi det oftest foregår over længere tid.
De mentale fordele ved wellness massage
Wellness massagen er også en slags ventil i hverdagen. Vores hverdag er fyldt med alverdens gøremål, og der er ikke mange pauser til at slappe af og lave ingenting.
Derfor er der også mentale fordele af at modtage massage.
Ved at du modtager lange, blide og beroligende strøg på din krop, så sendes der signal til din krop om, at det er ok at sætte farten ned.
Din hjerne hjælpes ned i fart
Din hjerne accepterer derfor, at den også godt kan sætte farten ned, og dermed udsender den færre stress-signaler.
Derfor vil du opleve, at wellness massage sammen med andre former for blid helkropsmassage som f.eks. healingsmassage vil få dig til at stress af.
Men hvor healingsmassage er en længere form for massage, hvor vi arbejder med energierne i din krop, så er wellness massagen kortere, og derfor kan du måske bedre få den til at passe ind i din hverdag – både tidsmæssigt og økonomisk.
Wellness massagen har mange facetter
Når du kommer til mig, så er wellness massagen normal en nænsom massage af hele din krop. Din krop modtager lange blide strøg, som bringer dig i en tilstand i dyb afslappethed.
Det er en forkælelse af dig og din krop.
Nænsom massage med mandelolie, som er næsten duftneutral, så din opmærksomhed bringes fra dit hoved og ned i din krop, så du føler dig som født på ny, når du er færdig.
Men wellness massagen kan også andet end det.
Wellness massage med fokus på dele af din krop
Du har mulighed for at sætte fokus på enkelte områder af din krop – det kan f.eks. være
- Fodmassage – for at opnå bedre jordforbindelse og større kontakt til dine fødder og din grounding.
- Nakkemassage, hvor vi også tager skuldre, kæbe og kraniet med, så du får løsnet godt op for spændingerne.
- Ansigtsmassage – det kan også være, at du ønsker en wellness massage med ekstra fokus på dit ansigt.
Hvis du ønsker fokus på dele af din krop, så aftaler vi det samtidig med, at vi aftaler tidspunktet for din massage.
Sådan booker du en wellness massage
Når du har bestilt din massage, modtager du en mail
med et link til min kalender, så du kan gå direkte ind og booke tid.
For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg ikke yder nogen form for massage med sexuelle undertoner.