Hjælp til stress?

– hvad er bedst for mig …

Når du skal have hjælp til stress, så kan det være lidt en jungle at finde rundt i. For der er rigtigt mange tilbud, og hvad er det rigtige for netop dig og din situation?

Derfor er denne blog også lidt længere end normalt, fordi jeg vil forsøge at komme grundigt rundt om emnet, så du har de bedste forudsætninger for at vælge den hjælp, du synes er bedst til dig.

 

Hvornår du har brug for hjælp til stress

Jeg vil starte med at tale lidt om, hvornår du – og andre – har brug for hjælp til stress.

De fleste opsøger først hjælp, når de har fået et stress sammenbrud og er blevet sygemeldt med stress.

Der er det alt for sent, hvis du spørger mig.

Et mere rigtigt tidspunkt at søge hjælp til stress er, når du allerførste gang mærker de helt små tegn på stress.

 

Du har nok brug for hjælp til stress, når du:

  • oftere end normalt bliver lidt anspændt, som hvis du skal til eksamen.
  • mærker humørsvingninger, som ikke har nogen reel forklaring.
  • begynder at sove dårligt eller vågner om natten uden at kunne falde i søvn igen.
  • er træt og ikke rigtigt kan finde energi og overskud.
  • mærker sitren i kroppen eller har tankemylder.
  • bliver ofte syg eller oplever fysisk ubehag, som du ikke har oplevet før.
  • … og jeg kunne blive ved

Det er rigtigt mange symptomer på stress – mere eller mindre alvorlige, og de er ikke de samme for dig og mig. Så det kan være svært at generalisere på dette område.

Men når du første gang føler dig lidt presset, eller du får tanken ”har jeg stress?” så har du brug for hjælp.

Enten hjælp til at slippe alvorlig stress eller hjælp til at forebygge stress.

Hvis du er ramt af alvorlig stress, så viser al erfaring desværre, at du har svært ved at erkende, at du rent faktisk har stress. Koblingen mellem krop og erkendelse af stress er sat ud af funktion.  Derfor håber jeg, at din familie eller kolleger læser med her, og at de råber ”vagt i gevær”, så du bliver hjulpet til din erkendelse.

Jeg vil først fortælle dig lidt om hjælp ved alvorlig stress. Mine iagttagelser er baseret dels på mine egne erfaringer, dels på viden fra min uddannelse til stresscoach.

Disse former for hjælp til stress eksisterer

Som udgangspunkt vi jeg vove dem påstand, at hvis du er på vej ud i stress, så kan det være svært for dig at erkende, at det er det, der sker.

En stresset person lever nemlig i benægtelse.

Det er sådan, at jo mere stresset du bliver, jo dårligere kan du mærke dig selv, og jo mindre er chancen for, at du erkender, at du har stress. Det er en rigtig dårlig spiral.

Et typisk udsagn vil være ”jeg skal bare liiiiige holde weekend/ferie eller have afsluttet denne opgave, eller ordne dette eller hint”, og SÅ vil du kunne slappe af og komme ovenpå.

Det var sådan, jeg selv havde det. 

Jeg knoklede afsted og skulle bare liiiige
en enkelt eller to ting,

SÅ ville det hele løse sig, og blive bedre.

Men det gjorde det bare ikke.

 

I ugen op til min stress sammenbrud, spurgte en kollega flere gange, om jeg ikke skulle passe lidt mere på mig selv, for hun var bange for, at jeg var stresset.  

Det benægtede jeg hårdnakket.

Om fredagen skulle jeg ”bare lige” holde weekend, så ville jeg være klar igen.

Nix

Det var jeg ikke – jeg brød totalt sammen om lørdagen. Kunne ikke trække vejret og græd hele tiden.

Jeg blev rigtigt bange og kunne slet ikke genkende mine egne reaktioner. Jeg forstod heller ikke, hvorfor jeg reagerede så voldsomt. Min krop var helt uden for min kontrol.

Læringen her er, at du sjældent selv erkender, at du er alvorlig stresset.

Oftest sker det først, når du bliver ramt af et sammenbrud, og det er derfor, jeg her vil fortælle dig om hjælp ved alvorlig stress.

Når du bliver ramt af et stress sammenbrud, så er der i grove træk tre ting, du kan vælge:

Gøre ingenting

Vælge psykolog/terapeut

Vælge en stresscoach

I det følgende vil jeg prøve at give dig fordele og ulemper ved de tre former for hjælp – som jeg ser det.

Ingen hjælp til stress

Hvad sker der, hvis du bliver sygemeldt med stress og lader helt være med at gøre noget.

Intet som helst.

Du bliver bare liggende på sofaen og slapper af og ser den ene Netflix serie efter den anden.

Der sker det, at din krop vil hele – helt af sig selv. Ganske langsomt vil stresshormonerne, som rasede i din krop, sætte farten ned og forlade din krop, efterhånden som tiden går.

Kroppen læger altså sig selv.

Det er en rigtig god ting at vide, hvis uheldet skulle være ude.

Udfordringen med at gøre ingenting er bare, at det tager ALT for lang tid at komme ovenpå igen.

De færreste stressramte har tålmodighed til at vente på, at de får det bedre, når det går så langsomt (og de fleste arbejdsgivere har heller ikke tid til at vente på det).

Så det ene aspekt er tiden.

Det andet aspekt er, at du ikke bliver klogere på, HVORFOR du gik ned med stress.

Så du vil ikke præcist vide, hvordan du bedst passer på dig selv fremover. Dermed er risikoen for at gå ned med stress væsentlig forøget.

3 nemme tips til bedre søvn og mere overskud i en presset hverdag

Henvisning til hjælp til stress

Det jeg fortæller dig nu, kan være lidt en øjenåbner for mange. Men når du bliver sygemeldt med stress, så skal du gå til din læge for at få det konstateret og for at få en sygemelding.

Men desværre så er stress ikke defineret som en sygdom, så selvom din læge kan give dig en henvisning til en psykolog, så skal du betale det hele selv, for der er ingen tilskud.

Så du er lidt på egen boldgade, og her skal du huske, at du er maksimalt presset.

Men det kan være, at du er heldig, at du har et arbejde. Og heldig, at din arbejdsgiver har en sygeforsikring, hvor du kan blive henvist til en psykolog.

For det er da en start.

Eller hvad?

Her er udfordringen, at hvis psykologen ikke er uddannet i håndtering af stressramte, så vil det (i min optik) ikke være den bedste løsning.

Jeg vil forklare lidt nærmere, hvad jeg mener med det.

Da jeg selv blev sygemeldt med stress, fik jeg også tilbudt psykologhjælp.

Det sagde jeg ”ja tak” til (for jeg vidste ikke bedre på det tidspunkt).

Den første time hos psykologen gik med, at jeg sad og fortalte, hvad der var sket, og hvorfor jeg troede, jeg var gået ned med stress.

Kan det ikke være meget godt at få lov til at tale om det? Spørger du måske.

Tjo – det kan det måske godt, men jeg fik ingenting, jeg kunne gøre eller overveje, indtil jeg skulle mødes med hende igen. Så jeg følte, at det eneste, jeg kunne, var at vente på den næste session.

Der snakkede vi så lidt om, hvem jeg havde i min omgangskreds, som kunne hjælpe mig, og hvad jeg selv kunne forestille mig, kunne være årsagen til, at jeg var gået ned med stress.

Men det havde jeg slet ikke overblik over.

Jeg kunne slet ikke overskue at skulle forholde mig til det, der var sket, når jeg stadig sad med en krop, der sitrede og tanker, der konstant myldrede rundt i mit hoved, og som ikke efterlod plads til ”fornuftige” tanker.

For ikke at nævne min frygt for, at jeg aldrig ville blive mig selv igen.

Jeg var slet ikke et sted rent mentalt, hvor jeg kunne forholde mig konstruktiv til min egen situation.

Jeg følte mig som den største fiasko, for det ville jeg normalt godt kunne.

Men det kunne jeg ikke dér.

Efter at jeg har taget en uddannelse til stresscoach, så har jeg fundet ud af, at min følelse var helt normal for en stressramt.

 

Derfor virker terapi ikke ved stress

For når du er ramt af alvorlig stress, så har du ikke overskud til at tænke konstruktivt. Der er ingen forbindelse til den del af hjernen. Hjernen kører simpelthen i ultra lave omdrejninger, når det kommer til kreativ tænkning.

 Og terapi – eller kognitiv terapi – som er det, de fleste psykologer og terapeuter benytter sig af, det forudsætter, at du har tankemæssigt overskud til at kunne tænke kreativt om din egen situation. Det er hele grundlaget for den kognitive terapi.

Derfor er kognitiv terapi ikke en god løsning til en stressramt. Og derfor kan du opleve, at du ikke får noget ud af at gå til en psykolog eller terapeut.

Hvis du derimod oplever, at det er godt for dig, så er der god sandsynlighed for, at det er, fordi du har mentalt overskud.

Og det er bare skønt!

Udfordringen med denne løsning er, at du som udgangspunkt bliver henvist til en psykolog, hvis du går igennem en sygeforsikring.

Men det er desværre ikke her, at du nødvendigvis får den bedste hjælp.

3 nemme tips til bedre søvn og mere overskud i en presset hverdag

Få hjælp til stress af stresscoach

Hvis du – ligesom jeg – oplever, at en psykolog eller terapeut ikke er en super god løsning, så skulle du prøve en stresscoach.

Stresscoachen er specielt uddannet til at tage hånd om dig, der er ramt af alvorlig stress – uanset om du er sygemeldt med stress eller måske på nippet til det.

Der findes naturligvis forskellige skoler inden for stresscoaching, og jeg kender ikke dem alle. Så jeg vil nøjes med at tale om den skole, jeg selv er uddannet i.

Når du kommer til mig – eller du sender en af dine venner eller veninder til mig – så vil der først være fokus på afstressning.

Afstressning består i at minimere stress symptomerne i din krop, så du får mere ro på, kommer til at sove bedre – og får mere overskud til at forholde dig til det, der er sket.

Det sker ved små øvelser, som du skal lave imellem at vi ses.

På den måde får du ”opgaver” for, og du får selv følelsen af, at du er med til at gøre en forskel.

Det var en af de ting, jeg selv manglede i mit forløb hos psykologen. 

Min hjælp til stress:
Afstressning,  terapi og viden

Efterhånden som du får det bedre, så tager vi fat på at kigge på, hvornår og hvorfor du bliver ramt af stress. Dermed bliver du selv bedre til at spotte situationerne, og jeg guider dig til mulige løsninger, du kan benytte for at undgå disse situationer.

Det er her, den kognitive terapi kommer ind hos stresscoachen.

For den benytter vi også. Vi gør det blot senere i forløbet, når der er etableret et mentalt overskud,  så du rent faktisk kan tænke kreativt og se løsninger.

Det hele bliver hele tiden afstemt med, hvor langt du er i din afstressning – og om du er klar til at gå videre.

Det sidste element i min stresscoaching er: ”hvad er stress”.

Sideløbende med både afstressning og terapi fortæller jeg dig om stress.

Du kommer til at lære, hvad det er for en størrelse, og hvad den gør ved din krop og din hjerne. Du lærer at forstå, at stress som udgangspunkt ikke er farligt, men hvis det bliver i for store doser eller for lange perioder, så kan det gå hen og få negative konsekvenser.

Hele formålet med min stresscoaching er at

♡  hjælpe dig med at slippe fri af den stress, du oplever.

♡  støtte dig i at finde ud af, i hvilke situationer du rammes af stress.

♡  coache dig til at finde dine egne løsninger.

♡  coache dig, så du bedre kan håndtere situationerne fremadrettet.

♡  lære dig om stress, så du ved, hvad der sker i din krop.

 På den måde kan du ved egen hjælp holde dig fri af den negative stress resten af dit liv.

Det er hjælp til selvhjælp!

Og derfor vil min anbefaling altid være, at du skal søge hjælp hos en stresscoach.

Hvis jeg havde kendt en stresscoach som mig, dengang jeg blev sygemeldt med stress, så havde jeg søgt hjælp hos hende.

Det præcist det, jeg manglede, da min verden ramlede.

Hvilken hjælp til stress er bedst for dig?

Hvis du er i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte mig. Det er ikke sikkert, at jeg er den rette til at hjælpe dig, men så vil jeg pege dig i en retning, som vil kunne give dig den hjælp og støtte, som du har brug for.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 3035 0952 for en kort, gratis og uforpligtende samtale. Eller du kan skrive til mig på connie@conniejahn.dk.

Book en gratis og uforpligtende samtale med mig

3 nemme tips fra Connie til mere ro og større overskud i din hverdag

3 tips til bedre søvn og mere overskud


Få de 3 nemme tips til
bedre søvn og mere overskud lige her.

Du får kun mails med inspiration og tilbud, der vil hjælpe dig til mere overskud.
Du kan altid afmelde dig
med et enkelt klik.

You have Successfully Subscribed!