Hvordan kan du genkende dine stress symptomer? I et af mine tidligere blogindlæg, Hvad er stress, fortalte jeg, hvordan stress afhænger af den enkelte persons oplevelse af forholdet mellem krav og ressourcer.

På samme måde varierer stress symptomerne fra person til person. Et symptom kan opfattes helt forskelligt af to personer, der er lige stressede.

I denne blog får du et indblik i, hvor mangfoldige symptomer på stress kan være.

Symptomerne er din krops måde at fortælle dig, at noget er galt.

Tag dem alvorligt.

 

Hvis du går og er bange for, at din mand, veninde eller en af dine kolleger på jobbet har stresssymptomer, så kan du både finde gode informationer i dette indlæg samt i blogindlægget om, hvordan du genkender tegn på stress hos andre.

 

Når du har læst om stress symptomer

Når du har læst denne blog, så har du måske en mistanke om, at du har stress.

Hvis det er tilfældet, så vil jeg råde dig til at gå til din læge. Flere stress symptomer kan nemlig godt forveksles med symptomer på en fysisk sygdom – og det skal først undersøges af din læge, så du sikrer dig, at der ikke er andet galt.

Og nu til sagen:

Udfordringen med stress symptomer

Først vil jeg dele den største udfordring, jeg kender, omkring stress og stresssymptomer med dig:

Jo mere stresset du er,

Jo mere benægter du,
at det er symptomer på stress, du oplever.

Min pointe er, at for at du selv kan erkende, at du har stress, så er det vigtigt, at du også kender de første, lidt svagere symptomer på stress – og at du reagerer på dem.

Det kan være svært.

I vores iver efter at gøre vores bedste – både på arbejdet og derhjemme – om at være en god medarbejder, en god kollega, en god hustru/kæreste, en god mor, en god datter, en god veninde, så overhører vi desværre ofte de første tegn på stress.

Vi slår dem hen som ubetydelige og fortsætter ufortrødent vores liv i det tempo og med det pres, vi er vant til.

Vi benægter stress symptomerne

Jo voldsommere symptomerne bliver – jo mere stressede er vi også. Her mister vi forbindelsen til kroppen. Vores hoved og fornuft forstår ganske enkelt ikke længere, hvad det er for signaler, vores krop sender os, for vi er i konstant ”flygt-eller-kæmp” tilstand.

Derfor er langt de fleste i benægtelse, når de har et højt niveau af stress. For de kan slet ikke overskue konsekvenserne af at ”give op” over for den forestilling om en farlig trussel, som deres krop tror, de er i.

Vi skal huske, at det jo er vores ur-instinkt, der tager over, når den oplever ”fare”. Det sker helt automatisk. Vi kan ikke gøre meget for at dæmme op for det, når det sker.

Stress er din krops hensigtsmæssige reaktion på en på et højt krav eller en “trussel”.

Men i dag har vi som udgangspunkt ingen trussel mod overlevelse i hverdagen. Men det tror din hjerne. Den skal håndtere alle kravene fra både den ydre og den indre verden, og har du ikke ressourcer nok til at stå imod, så befinder din krop sig i konstant ”flygt -eller-kæmp” tilstand.

Og derfor er det så utroligt vigtigt, at du er opmærksom på de små symptomer på stress, og at du ved, hvad der skal til for at komme af med dem igen.

Stress er din krops hensigtsmæssige reaktion

på høje krav eller en “trussel”.

I dag har vi som udgangspunkt ingen trussel mod overlevelse i vores hverdag. Men det tror din hjerne. Den skal håndtere alle kravene fra både den ydre og den indre verden, og har du ikke ressourcer nok til at stå imod, så befinder din krop sig i konstant ”flygt -eller-kæmp” tilstand.

Og derfor er det så utroligt vigtigt, at du er opmærksom på de små symptomer på stress, og at du ved, hvad der skal til for at komme af med dem igen.

Book en gratis og uforpligtende samtale med mig

Jeg tog ikke stresssymptomerne alvorligt

Jeg kan i dag godt komme med mange gode undskyldninger for, hvorfor jeg gik ned med stress. Men når alt kommer til alt, så tog jeg ikke stress symptomerne alvorligt. Jeg kunne godt mærke, jeg ikke var på toppen,  men jeg erkendte ikke, hvor slemt det var.

Ikke før det var for sent.

Min hjerne erkendte på ingen måde den stress, min krop mærkede. Heller ikke selv om jeg blev spurgt direkte, om jeg var stresset, og om jeg ikke skulle passe lidt på mig selv.  Jeg var helt døv og blind.

Så der er en reel risiko for, at du først finder ud af, at du har stress, når kroppen siger fra, og du bare ikke kan mere.

Medmindre – selvfølgelig – at du bliver klogere, end jeg var – og bedre til at reagere i tide.

I mit tilfælde kostede det 3 måneders sygemelding, samt den nedtur, den frygt og de deprimerende tanker, der fulgte med. Og det ønsker jeg ikke, at du skal opleve.

Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se,

at den var HELT gal.

Jeg blev mere og mere træt. Orkede ingenting, når jeg kom hjem fra arbejde. Vi levede meget af hurtig aftensmad – ikke specielt sundt. Jeg havde kort lunte overfor mine piger, og kæmpe dårlig samvittighed, hvis jeg havde skældt dem ud. Men jeg kunne ikke styre det.

Jeg begyndte at få næseblod om morgenen, og selvom jeg kunne genkende dette tegn på stress, så reagerede jeg ikke på det, for jeg var jo nødt til at tage på arbejde. For hvordan skulle de klare sig uden mig?

Dengang var jeg også ivrig langdistanceløber, men jeg følte ikke rigtigt, at min form blev bedre, og det kan sagtens have noget med min stress at gøre, som jeg vil fortælle om et andet sted under stress og motion.

Men der, hvor jeg blev rigtigt snydt, var i forbindelse med min søvn.

Jeg sov fra kl. 22 til kl. 6 hver nat. Det havde jeg trænet mig op til i forbindelse med mit løb. Og jeg havde altid hørt, at stress er tæt forbundet til dårlig søvn.

Så i min verden var jeg ikke stresset.

Det jeg bare ”glemte” var, at godt nok faldt jeg i søvn som en lille baby kl. 22. MEN jeg vågnede til gengæld flere gange i løbet af natten og kunne ikke falde i søvn igen, fordi tankerne myldrede rundt i mit hoved.

BUM

Den havde jeg ikke lige gennemskuet.

og BUM igen

Nedlukning af mit ellers stærke system – kroppen sagde simpelthen fra. Fra den ene dag til den anden kunne jeg ingenting. Jeg græd, kunne ikke huske, havde åndenød og frygtede, at jeg aldrig ville blive mig selv igen.Først vil jeg dele den største udfordring, jeg kender, omkring stress og stresssymptomer med dig:

Der gik kun 4 måneder fra symptomerne startede, 

til jeg lå helt ned.

Så nu vil jeg hjælpe dig ved at give dig en lang oversigt over stress symptomer, og hvordan du skal forholde dig til dem – og jeg håber virkelig, at de kan hjælpe dig.

Stresssymptomer – traditionelt set

Der er mange måder at inddele stress symptomer på. Den mest traditionelle er den, jeg vil præsentere dig for nu. Jeg synes ikke, den er helt optimal, men du får den her, så du ved, at den findes. Symptomerne opdeles typisk i 3-5 kategorier. De tre øverste er de mest almindelige.

  • Fysiske stress symptomer
  • Mentale eller psykiske stress symptomer
  • Adfærdsmæssige stress symptomer
  • Symptomer, der har med hjernen at gøre (kognitive symptomer)
  • Følelsesmæssige stresssymptomer

Denne opdeling er i og for sig fin nok.

Der skal så selvfølgelig være en lang række symptomer under hvert punkt. Men når du står med sådan en liste, hvordan ved så, om du har akut stress – altså kortvarig stress, som går over igen. Eller om du har kroniske eller langvarige stress symptomer?

Det ved du sådan set ikke.

Og derfor vil jeg nu præsentere dig for en anden og mere ”brugervenlig” opdeling af stress symptomer.

Book en gratis og uforpligtende samtale med mig

Den nemme opdeling af stress symptomer

Fordi du i ovennævnte traditionelle opdeling af symptomerne ikke umiddelbart får et indtryk af, hvor alvorligt dit stress symptom er, så kan jeg bedre lide opdelingen i trafiklys, som jeg nu vil præsentere dig for.

                                  Rød:  Stop og gør noget, før det går galt.
                                  Gul:  Tag det alvorligt og gør noget, så det ikke går galt.
                                  Grøn:  Ok –bare husk pauser og hvile.

Denne måde at præsentere stress symptomerne på giver dig et hurtigt indtryk af, hvor alvorlige dine symptomer er.

Jeg vil nu tage dig igennem hver af farverne i trafiklyset. I teksten vil du blive præsenteret for nogle af de mest udbredte symptomer i den kategori.

Nederst på siden finder du en oversigt over alle de symptomer, jeg er blevet bekendt med gennem mit arbejde med stressramte personer.

Du skal være opmærksom på, at farverne blot er vejledende. Et gult symptom for én, kan fungere som rødt symptom for en anden. Du skal hele tiden holde dig for øje, at det er utroligt individuelt, hvilke symptomer, du oplever, og hvordan du oplever dem.

Vi starter med det grønne trafiklys.

Grønne symptomer – ved akut stress

De grønne stresssymptomer er de ”normale” stress symptomer. Altså de symptomer, som vi har været født med siden tidernes morgen, så vi var i stand til at reagere, når der var en fare, som kunne true vores overlevelse: ”Kæmp eller flygt” reaktionen, der lukker ned for ikke-livsvigtige funktioner som mave-tarmfunktionen og op for muskelstyrken, så vi har de bedste forudsætninger for at kæmpe eller flygte.

Er du i en akut stress situation, måske fordi du skal til en prøve, holde en tale eller lignende, kan du måske opleve nogle af disse symptomer:

Midlertidig hjertebanken, nervøsitet, anspændte muskler, midlertidige tics, svedtendens, tissetrang,
diarré, midlertidig rysten, tørhed i munden og sommerfugle i maven.

Du har stort fokus og er klar til at præstere, når du skal ”på”, og du kan opleve at være søvnløs op til arrangementet eller eventet.

Fælles for disse symptomer er, at de forsvinder igen, når ”faren” er drevet over, og du får pause og hvile. Så forlader adrenalinen din krop, og presset forsvinder.

Jeg har selv oplevet alle disse symptomer i forbindelse med køreprøve, når jeg skulle holde tale, eller de sidste dage op til et stort event, hvor jeg var ansvarlig.

I disse situationer er stress helt normalt – også i vores hverdag – og det forsvinder, når den pressede situation er overstået.

Udmattelse, trykken for brystet, hovedpine, tankemylder, svimmelhed, sitren i kroppen, søvnproblemer, manglende appetit, bekymringer, kort lunte, frustrationer, grådlabil.

Gule stress symptomer

Når du begynder at mærke de gule stress symptomer, så skal du tage dem alvorligt. For når du får de gule symptomer, så bliver du blind – i overført betydning.

Du bliver blind for, hvor alvorlige dine symptomer er, og blind for, at du er på vej ud i en dårlig stress situation. Det er i denne fase, at du benægter det, hvis nogen skulle spørge dig, om du har stress.

De gule symptomer er din chance for at blive opmærksom på din krop
og håndtere årsagerne til din stress.

For de forsvinder ikke bare af sig selv. Nu skal du vide, hvad du skal gøre, for at de går væk.

De gule symptomer er tegn på, at din hjerne hele tiden oplever ”fare”. Du får ingen hvile mellem stresspåvirkningerne, så det bliver stress med stress på.

I denne gruppe finder du f.eks.:

Se mange flere nederst i bloggen. Udover disse ligger her også overforbrug af motion eller det modsatte – ingen energi til motion, og så findes her måske farligste af dem alle: 

Manglende erkendelse af, at stress er et problem.

Hvis du er der, hvor du ikke vil erkende, at de symptomer, du har, er tegn på stress – så er du på vej over i rød zone.

Og nu bliver det farligt for dig og dit helbred.

Røde stress symptomer

Hvis du har røde symptomer, så vil jeg helt klart anbefale dig at gå til din læge. Uanset om der er tale om stress eller ej, så skal du undersøges. Det kan være stress, men det kan også være en fysisk sygdom. Den skal der tages hånd om, og det skal bare være nu.

I rød zone er du uden for rækkevidde.

Du har mistet kontakten til din krop, og du er inde i en negativ spiral, som kan være rigtig svært at komme ud af på egen hånd.

Du er blevet helt blind for, at dine symptomer kan være relateret til stress – faktisk så vil du hårdnakket benægte det, hvis nogen skulle komme med det (for dig) vanvittige forslag, at du har stress. Så hvis der er en i din omgangskreds, som spørger, om du er stresset – så tag det alvorligt og snak med nogen om det.

Når det kommer til røde symptomer, så er listen utrolig lang. Det er også her, at stressen begynder at gå ud over din hjernes funktioner.

Kan du genkende nogle af dem, så ring til din læge, og få en snak.

Du får nogle enkelte fra listen – resten finder du i bunden af bloggen.

Koncentrationsbesvær, lydfølsom,
nedsat immunfunktion, smerter i kroppen,
problemer med fordøjelsen, tristhed, angst,
aggressiv, ustabil arbejdsindsats,
øget sygefravær, rastløshed, næseblod og
forværring af kroniske sygdomme.

Hvis du når hertil, så er du på kanten af et sammenbrud, og det kan have alvorlige konsekvenser. Her taler vi både hjertestop, blodprop, angst, depression, udbrændthed og dårligere hjernefunktion.

Så det er ikke for sjov, at jeg insisterer på, at du skal tage dine symptomer alvorligt.

Oversigter over stress symptomer

Her får du en samlet oversigt over alle de symptomer, jeg har kendskab til – enten på egen krop eller gennem arbejdet med de stressramte, jeg har hjulpet.

Det kan godt virke lidt overvældende. Jeg håber, du kan se bort fra det voldsomme indtryk, det kan give at få dem listet på denne måde.

Hvis et symptom har en anden farve, så betyder det, at det er et link. Tryk på det og hop videre og læse om lige præcis det symptom.

 Det er også vigtigt lige at sige, at selvom du har et enkelt eller to af de røde symptomer, så betyder det ikke, at du nødvendigvis har stress. Men det kan give dig et fingerpeg. 

Grønne stress symptomer – helt normalt 

  • Midlertidig hjertebanken

  • Midlertidige tics

  • Midlertidig rysten

  • Anspændte muskler

  • Svedtendens

  • Tissetrang

  • Diarré

  • Tørhed i munden

  • Sommerfugle i maven

  • Stort fokus, når man skal ”på”

  • Søvnløs op til et arrangement

  • Nervøs

Gule stress symptomer – GØR NOGET NU

  • Kvalme

  • Udmattelse

  • Træthed

  • Hovedpine

  • Trykken for brystet

  • Svimmelhed

  • Indre uro

  • Sitren i kroppen

  • Rysten

  • Kulde- og varmefornemmelser

  • Manglende erkendelse af at stress er et problem

  • Tendens til social tilbagetrækning

  • Manglende empati og manglende interesse i andre

  • Grådlabilitet – let til tårer

  • Hektisk aktivitet og tale

  • Søvnproblemer

  • Manglende appetit

  • Tankemylder

  • Bekymringer

  • Overtænkning

  • Uklar tænkning

  • Selvbebrejdende tanker

  • Grublerier over fortiden

  • Kort lunte

  • Irritabel

  • Frustration

  • Knugen i brystet

  • Manglende appetit

  • Overdreven træning (lukker ”overtryk” ud ved motion)

  • Mangel på normale motionsrutiner

Røde stress symptomer – STOP og SØG HJÆLP

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at læse eller skrive
  • Manglende overblik
  • Manglende evne til at indlære
  • Forvirring
  • Mentale blackouts
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Svært ved at følge med i en samtale
  • Nedsat immunfunktion – gentagne infektioner
  • Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Hudproblemer og eksem
  • Smerter i kroppen
  • Problemer med fordøjelsen
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Øget sygefravær
  • Flere konflikter
  • Konfliktsøgende
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans

  • Impulsiv – ingen øje for konsekvens

  • Blødningsforstyrrelser (kvinder)

  • Næseblod

  • Katastrofetanker om fremtiden

  • Unuanceret tænkning/ sort-hvid tænkning

  • Manglende evne til nærvær,
    konstant opslugt at tanker

  • Ondt i maven
  • Fornemmelse af at have en hjelm på hovedet
  • Manglende kontakt til kroppen
  • Hårtab
  • Øget forbrug af stimulanser – alkohol, rygning, medicin
  • Overspisning
  • Glemmer at spise
  • Spiser mere usundt mad
  • Aggressiv
  • Hyperventilation
  • Åndenød
  • Osteklokkefornemmelse
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Stressudløste fysiske lidelser
  • Symptomer på funktionelle lidelser som fx. fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom
  • Hjerteanfald
  • Indre vrede og vredesudbrud
  • Tristhed
  • Angst
  • Manglende kontakt til følelser
  • Depression
  • Sammenbrud
  • Skam og lavt selvværd
  • Tidligere traumer genaktiveres
  • Bange for at blive vanvittig

  • Tanker præget af opgivenhed og håbløshed

  • Passivitet og apati

  • Manglende sexlyst

Jeg ved godt, at det var en længere smøre. Jeg håber ikke, at du er blevet blæst helt omkuld. Hvis du kan genkende nogle af disse symptomer hos dig selv, og ikke rigtigt ved, hvad du skal stille op med det, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

 Du er også velkommen til at booke en gratis og helt uforpligtende samtale med mig herunder:

Book en gratis og uforpligtende samtale med mig