Sådan genkender du symptomer på stress
Stress symptomer

Sådan genkender du symptomer på stress

Det er alfa og omega, at du er i stand til at genkende dine symptomer på stress, for det er den måde du kan  stoppe op i tide og undgå stress.  Der er forskel på lette og  alvorlige stress symptomer, også kaldet symptomer på akut stress og kronisk stress, så derfor er det vigtigt at kunne kende forskel.

 Der kan også være enkelte forskelle på symptomer for kvinder og mænd. Symptomerne er ikke markant forskellige, men nogle forskelle er der. Er du  interesseret , så kan du dykke mere ned i stress  symptomer for mænd her. 

Selvom du gerne vil være i stand til at  genkende dine symptomer, så kan det være, at du render panden imod en af de  3 store udfordringer, der er omkring stresssymptomer.  Og det gælder både kvinder og mænd.

Men lad os starte med at  kigge nærmere på symptomerne på stress.

Symptomer på stress

Når vi taler symptomer på stress, så varierer de fra person til person – fuldstændig ligesom stress opleves forskelligt  af den enkelte person, som beskrevet i det andet blogindlæg om, hvad stress er.

Nu får du nogle af de mest almindelige stress symptomer, og så dykker vi ned i dem lige bagefter:

  • Muskelspændinger og myoser
  • Tankemylder, specielt når du ligger i din seng
  • Hovedpine
  • Mavesmerter, problemer med afføring
  • Grådlabilitet
  • Klodsethed, hvor du ikke plejer at være det
  • Uro i kroppen – måske specielt i benene

    Du kan også opleve:

  • At du ændrer adfærd
  • At du mister overblikket
  • Hukommelsesbesvær, svært ved at lære nyt, svært ved at koncentrere dig
  • Svimmelhed
  • Dårlig søvn eller for lidt søvn
  • Du oplever, at andre bekymrer sig for, om du er ok
  • Manglende sexlyst
  • Kort lunte, irritation over småting, frustrationer
  • Hjertebanken
  • Nedsat immunitet – kroniske lidelser bliver forværret
  • Angst
  • Stigende forbrug af stimulanser (kaffe, tobak, alkohol)

Sådan bliver symptomer ofte listet.

Udfordringen er, at det ikke giver dig et umiddelbart indtryk af, hvor alvorlige dine stress symptomer er – altså hvor tæt du er på kanten til et stresskollaps. Derfor bruger jeg Trafiklysmetoden :

Trafiklyset: den enkle opdeling af symptomer på stress

 

Jeg vil nu introducere dig til trafiklyset. 

Det er en enkel og brugervenlig måde at fortælle om stresssymptomer, SAMTIDIG med at du får en indikation af, hvor alvorlige dine symptomer er. 

De grønne  symptomer er normale og sunde. De gule – her skal du til at være på vagt og få ændret nogle ting i dit liv. Til sidst er de røde – og helt som på et trafiklys, så betyder de symptomer  FULDT STOP.

Grønne symptomer på stress
Gule stress symptomer
Røde stresssymptomer

Jeg vil nu tage dig igennem hver af farverne i trafiklyset. I teksten vil du blive præsenteret for nogle af de mest udbredte symptomer i den kategori. 

Nederst på siden finder du en oversigt over alle de symptomer inden for hver af de tre kategorier, som jeg er blevet bekendt med gennem mit arbejde med stressramte personer.

Du skal være opmærksom på, at farverne blot er vejledende. 

Et gult symptom for én, kan fungere som rødt symptom for en anden. Så der er ikke noget, der er mejslet i sten.

Vi starter med de grønne symptomer på stress.

Grønne stresssymptomer – akut stress

De grønne stresssymptomer er de ”normale” symptomer på stress. Altså de symptomer, som vi har været født med siden tidernes morgen, så vi var i stand til at reagere, når der var en fare, som kunne true vores overlevelse.

De grønne symptomer hører til det, vi kalder akut stress eller sund stress. Det kan opstå i en situation, hvor du kortvarigt skal præstere lidt ekstra end normalt . Måske kan du huske en situation, hvor du skulle til en prøve, holde tale, eller måske fremlægge noget for andre. Der kan du have oplevet nogle af disse symptomer:

Grønne symptomer på stress
  • Midlertidig hjertebanken
  • Nervøsitet
  • Anspændte muskler 
  • Midlertidige tics 
  • Svedtendens
  • Tissetrang
  • Diarré
  • Midlertidig rysten
  • Tørhed i munden og 
  • Sommerfugle i maven

Du har stort fokus og er klar til at præstere, når du skal ”på”, og du kan opleve at være søvnløs op til arrangementet.

Fælles for disse symptomer er, at de forsvinder igen, når ”faren” er drevet over, og du får pause og hvile. Så forlader adrenalinen din krop, og presset forsvinder.

Jeg har selv oplevet alle disse symptomer i forbindelse med køreprøve, når jeg skulle holde tale, eller de sidste dage op til et stort event, hvor jeg var ansvarlig.

I disse situationer er stress helt normalt – også i vores hverdag – og det forsvinder, når den pressede situation er overstået. Så her er der ingen fare på færde.

De gule symptomer på stress

Når du begynder at mærke de gule symptomer på stress, så skal du tage dem alvorligt.

Det kan være, du selv har svært ved at erkende, at du er ramt af stress. Men har du disse symptomer, så er der desværre en god risiko for det.

Det er nu, du skal gøre noget, for at du ikke kommer helt ud på kanten.

De gule symptomer er tegn på, at din hjerne hele tiden oplever ”fare”. Du får ingen hvile mellem stresspåvirkningerne, så det bliver stress med stress på.

I denne gruppe finder du f.eks.:

Gule stress symptomer
  • Udmattelse
  • Trykken for brystet
  • Hovedpine
  • Tankemylder
  • Svimmelhed
  • Sitren i kroppen
  • Søvnproblemer
  • Manglende appetit
  • Bekymringer
  • Kort lunte
  • Frustrationer
  • Grådlabil

Du finder mange flere nederst på siden

Udover disse ligger her også overforbrug af motion eller det modsatte – ingen energi til motion, og så findes her måske farligste af dem alle:

Manglende erkendelse af, at stress er et problem.

Hvis du er der, hvor du ikke vil erkende, at de symptomer, du har, er tegn på stress – så er du på vej over i rød zone.

Og nu bliver det farligt for dig og dit helbred.

Røde stress symptomer

Hvis du har røde symptomer, så vil jeg helt klart anbefale dig at gå til din læge. Uanset om der er tale om stress eller ej, så skal du undersøges. Det kan være stress, men det kan også være en fysisk sygdom. Den skal der tages hånd om, og det skal bare være nu.

I rød zone er du uden for rækkevidde.

Kan du genkende nogle af dem, så ring til din læge, og få en snak.

Røde stresssymptomer
  • Koncentrationsbesvær
  • Lydfølsom
  • Nedsat immunforsvar
  • Smerter i kroppen
  • Pproblemer med fordøjelsen
  • Tristhed
  • Angst
  • Aggressiv
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget sygefravær
  • Rastløshed
  • Næseblod og 
  • Forværring af kroniske sygdomme

Se mange flere røde stress symptomer nederst på denne side.

Du har mistet kontakten til din krop, og du er inde i en negativ spiral, som kan være rigtig svært at komme ud af på egen hånd.

Du er blevet blind for, at dine symptomer kan være relateret til stress – faktisk så vil du hårdnakket benægte det, hvis nogen skulle komme med det (for dig) vanvittige forslag, at du har stress. Så hvis der er en i din omgangskreds, som spørger, om du er stresset – så tag det alvorligt og snak med nogen om det.

Når det kommer til røde symptomer, så er listen utrolig lang. Det er også her, at stressen begynder at gå ud over din hjernes funktioner.

Hvis du når hertil, så er du på kanten af et sammenbrud, og det kan have alvorlige konsekvenser. Her taler vi både hjertestop, blodprop, angst, depression, udbrændthed og dårligere hjernefunktion.

Så det er ikke for sjov, at jeg insisterer på, at du skal tage dine symptomer alvorligt.

Symptomer på stress –traditionel opdeling

Nu har du set den måde, jeg arbejder med stresssymptomer på.

Men der er mange måder at inddele symptomerne på – og det kan godt være lidt forvirrende. 

Derfor vil jeg kort præsentere dig for den traditionelle opdelting af stress symptomer. Så du ved, at den findes, og du kan genkende den, hvis du støder ind i den andre steder. Symptomerne opdeles typisk i 3-5 kategorier. De tre øverste er de mest almindelige.

  • Fysiske stress symptomer
  • Mentale eller psykiske stress symptomer
  • Adfærdsmæssige stress symptomer
  • Symptomer, der har med hjernen at gøre (kognitive symptomer)
  • Følelsesmæssige stresssymptomer

Denne opdeling er i og for sig fin nok.

Der skal så selvfølgelig være en lang række symptomer under hvert punkt. Men når du står med sådan en liste, hvordan ved så, om du har akut stress – altså kortvarig stress, som går over igen. Eller om du har kroniske eller langvarige stress symptomer, hvor du er i risiko for at gå ned med stress?

Det ved du sådan set ikke.

Det er derfor, jeg vælger at arbejde med trafiklyset.

Nedenfor kan du nu se en samlet oversigt over de symptomer på stress, som jeg er stødt ind i gennem tiden.  Nogle ting synes du måske kan være gentagelser, men det er fordi mine klienter har oplevet dem forskelligt og har brugt forskellige ord til at beskrive det.

Den samlede oversigt

Her får du en samlet oversigt over alle de symptomer, jeg har kendskab til – enten på egen krop eller gennem arbejdet med de stressramte, jeg har hjulpet.

Det kan godt virke lidt overvældende. Jeg håber, du kan se bort fra det voldsomme indtryk, det kan give at få dem listet på denne måde.

Hvis et symptom har en anden farve, så betyder det, at det er et link. Tryk på det og hop videre og læse om lige præcis det symptom.

Røde symptomer - STOP og søg hjælp

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at læse eller skrive
  • Manglende overblik
  • Manglende evne til at indlære
  • Forvirring
  • Mentale blackouts
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Svært ved at følge med i en samtale
  • Nedsat immunfunktion – gentagne infektioner
  • Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Hudproblemer og eksem
  • Smerter i kroppen
  • Problemer med fordøjelsen
  • Ondt i maven
  • Fornemmelse af at have en hjelm på hovedet
  • Manglende kontakt til kroppen
  • Manglende sexlyst
  • Hårtab
  • Øget forbrug af stimulanser – alkohol, rygning, medicin
  • Overspisning
  • Glemmer at spise
  • Spiser mere usundt mad
  • Aggressiv
  • Ustabil arbejdsindsats
  • Øget tendens til fejl og sjusk
  • Øget sygefravær
  • Flere konflikter
  • Konfliktsøgende
  • Rastløshed
  • Nedsat humoristisk sans
  • Impulsiv – ingen øje for konsekvens
  • Blødningsforstyrrelser (kvinder)
  • Næseblod
  • Bange for at blive vanvittig
  • Tanker præget af opgivenhed og håbløshed
  • Passivitet og apati
  • Tristhed
  • Hyperventilation
  • Åndenød
  • Osteklokkefornemmelse
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Stressudløste fysiske lidelser
  • Symptomer på funktionelle lidelser som fx. fibromyalgi og kronisk
  • træthedssyndrom
  • Hjerteanfald
  • Indre vrede og vredesudbrud
  • Angst
  • Manglende kontakt til følelser
  • Depressive tendenser
  • Sammenbrud
  • Skam og lavt selvværd
  • Tidligere traumer genaktiveres
  • Katastrofetanker om fremtiden
  • Unuanceret tænkning/ sort-hvid tænkning
  • Manglende evne til nærvær, konstant opslugt at tanker

Gule stresssymptomer - stop op og gør noget ved din situation

  • Kvalme
  • Udmattelse
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed
  • Indre uro
  • Sitren i kroppen
  • Rysten
  • Kulde- og varmefornemmelser
  • Frustreret
  • Søvnproblemer
  • Manglende appetit
  • Tankemylder
  • Bekymringer
  • Overtænkning
  • Uklar tænkning
  • Selvbebrejdende tanker
  • Grublerier over fortiden
  • Kort lunte
  • Irritabel
  • Knugen i brystet
  • Manglende empati og manglende interesse i andre
  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Grådlabilitet – let til tårer
  • Hektisk aktivitet og tale
  • Manglende appetit
  • Overdreven træning (lukker ”overtryk” ud)
  • Mangel på normale motionsrutiner
  • Manglende erkendelse af, at stress kan være et problem

Grønne stress symptomer - helt ok - husk pauser

  • Midlertidig hjertebanken
  • Midlertidige tics
  • Midlertidig rysten
  • Anspændte muskler
  •  Svedtendens
  • Tissetrang
  • Diarré
  • Tørhed i munden
  • Sommerfugle i maven
  • Stort fokus, når du skal “på”
  • Søvnløs op til et arrangement
  • Nervøs/spændt
Fortæl at du måske har stress