Hvad er stress? – og er det farligt?

Hvad er stress? – og er det farligt?

Vi skal kigge nærmere på, hvad er stress for en størrelse. Er stress en sygdom? Og er det farligt?

For at kunne svare på de ting, skal vi kort runde begreber som akut stress, som også kaldes sund stress eller kortvarig stress. Og så skal vi naturligvis også runde den modsatte pol, som er langvarig stress. Det kaldes lidt misvisende også for kronisk stress.

Men hvad er stress egentligt? – mange vil nok sige at stress er et andet ord for travlhed.

Det spørgsmål er ikke helt så enkelt at svare på. Der findes ikke en entydig definition.

Men helt grundlæggende er stress en naturlig biologisk mekanisme i din krop, som aktiveres, når din hjerne opfanger signaler på, at der er fare på færde, og du skal nu være klar til at yde noget ekstra.

Din hjerne sender så information til din binyre, som udløser stresshormoner, som får din krop og hjerne i alarmberedskab, så du er helt klar til at møde faren eller yde noget ekstra.

Denne type stress kaldes akut stress.

Det er din krops naturlige og automatiske instinkt, så du handler hensigtsmæssigt i en situation, hvor du skal performe eller overvinde en fare – ikke kun en fysisk fare – men også en oplevet fare. Det er den automatik, der har sikret menneskets overlevelser i millioner af år.

Men når din hjerne opfatter fare hele tiden og så igen – og over lang tid, så bliver det uhensigtsmæssig stress, og det kommer til at udgøre en fare for dit helbred. Her kommer din krop ind i en konstant stresset tilstand, som den ikke selv kan finde ud af igen, fordi din hjerne hele tiden oplever, at faren truer. 

Det er det, vi kalder kronisk stress.

Når din hjerne tror, at der er fare på færde

Du blive stresset, når din hjerne TROR, at der er fare på færde.

Da vi levede ude på savannen, så troede hjernen, at der var fare på færde, når der pludselig stod en sabeltiger foran os. Så slår automatikken i kroppen til, og vi kører på “kæmp eller flygt-automatikken”.

I dag er det helt andre forhold, som hjernen opfatter som “farlige”. 

Det kan være  forhold på arbejdet som f.eks. deadlines for en rapport eller fravær blandt kolleger, hvor du skal løbe hurtigere. Men i privatlivet er der også forhold, der kan give stress, som f.eks. flytning, skilsmisse eller konflikter med partner eller børn. 

Definition af hvad stress er

Som jeg skrev i starten, findes der ikke nogen officiel definition af hvad stress er.

Når du går til lægen, lyder diagnosen på ”overbelastnings-reaktion”, og det offentlige giver helt generelt ikke meget hjælp at hente til stress – det er som om, det er vores eget ansvar. 

Så for lige at komme tilbage på sporet med definitioner, så forsøger vi os her med en definition fra Psykiatrifonden:

Stress kan defineres som en belastningstilstand,

hvor de ydre og indre krav, en person oplever,

oversiger de ressourcer, personen har til rådighed.

(Psykiatrifonden – lidt omskrevet af mig)

Uddybning af definintionen på stress

Jeg vil gerne uddybe definitionen lidt – og det kan være, at du skal læse det et par gange:

Belastningstilstanden kan være fysisk  – altså noget du oplever i verden omkring dig. Og den kan være psykisk – altså noget, der foregår i dine tanker og følelser.

Krav skal du forstå i bred forstand. 

Det kan være både de mentale, fysiske og følelsesmæssige krav, du oplever. Eksempler kan være:

  • Det kan være at du skal løse nogle krævende opgaver på jobbet, som stiller høje mentale krav til dig. 
  • Fysiske krav kan være at du begynder at løbe, uden at have trænet dig op til det. 
  • Følelsesmæssigt kan det være, at du har oplevet et dødsfald i den nærmeste familie, som presser dig.

Der er ingen forskel på, om kravene kommer fra dit arbejde eller fra dit privatliv. 

Hvad er stress - afhænger af personen

På samme måde skal du forstå ressourcer helt bredt, som dine fysiske, følelsesmæssige, tidsmæssige og psykiske ressourcer.

Herudover er der så det lidt mere udefinerbare parameter: Nemlig – din tilgang til verden – altså hvordan lige præcis du oplever forskellige situationer.

Chefens konstante dilemma

Forestil dig, at din chef i morgen kommer og siger ”i næste uge skal vi afholde en stor konference for 1.000 mennesker” til dig og dine kolleger. Nogle nok tænke ”puha, det lyder som hårdt arbejde”, mens andre vil tænke ”ej, hvor lækkert med lidt afveksling i hverdagen”.

Eller hvis I skal holde et foredrag og får at vide, at der kommer 500 mennesker. Så vil nogle tænke ”uh, mon jeg nu er god nok”, mens andre tænker ”ej, hvor fedt, at jeg får mulighed for at nå ud til så mange”.

Så om der er tale om en stressende situation afhænger altså af, hvordan den opleves af den enkelte person.

Sund stress contra kronisk stress

Når vi går helt ind til essensen af stress, så er stress som udgangspunkt sundt.

Dens automatiske mekanisme har hjulpet os til at overleve – både sabeltigre, sult, pest og kolera – og hvis det ikke havde været for stresshormonerne, så havde vi ikke været her i dag.

I hverdagen hjælper stress os også til at præstere lidt bedre i en kortvarig periode – f.eks. .til køreprøven, til et foredrag, eller år du skal møde din nye date. 

Det er den sunde stress – også kendt som akut stress.

Men når stresspåvirkninger – altså det, din hjerne opfatter som værende stressfaktorer (og det er ikke sikkert, at du er helt bevidst om, hvad det præcist er) bliver mere hyppige og mere kraftfulde og måske ligefrem voldsomme, så forvandles den sunde stress til usund stress, for du har ikke længere pauser, hvor din krop og hjerne kan restituere.

Du er pludselig i en tilstand af stress – og det er usund stress. Det kendes også som kronisk stress.

Er stress farligt?

Stress er som udgangspunkt ikke farligt.  

Det har jo bidraget til vores overlevelse, lige siden vi blev skabt. Så stress er vores ven, når vi ellers kan styre den og har kontrollen over den.

MEN …

Mister du kontrollen – eller rettere: giver du kontrollen til stressen

  •  og altså ikke lader din krop restituere efter en stresspåvirkning
  • eller accepterer hyppige stresspåvirkninger, så din krop og hjerne er i konstant alarmberedskab,

 så kan stress potentielt blive farlig for dit helbred. 

Derfor kan jeg til spørgsmålet:  Er stress en sygdom? svare:  NEJ  – men du kan blive syg af stress.

Den kan både forårsage fedme, blodpropper, hjertestop, depression, angst, udbrændthed … skal jeg fortsætte?

 Så der er al mulig grund til at stoppe op og spørge dig selv  “har jeg stress“, hvis du oplever nogle af de mange symptomer, der kan være på stress. For det kan have alvorlige konsekvenser for både dit fysiske og mentale helbred.

Er du i tvivl, om du har stress?

Hvis du er i tvivl, så kan du læse om de 5 tegn  på stress og ud fra det, kan du måske bedre afgøre, hvordan det er fat med dig. 

Hvis du allerede nu kan mærke lidt stress – f.eks. hvis du har tankemylder, uro eller sitren i kroppen, eller du har søvnproblemer, så kan online forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” måske noget for dig?

Online forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” tager dig med omkring alle de  facetter der er om stress, tankemylder og søvnproblemer og stress og bringer dig metoder, du nemt kan gøre til en del af din hverdag.  Du kan læse mere om forløbet her.

Eller sig JA TAK til en gratis og uforpligtende samtale med mig

Du er også altid velkommen til at kontakte mig for en 15 minutters gratis og uforpligtende samtale, hvis du gerne vil vende dine udfordringer og have en idé om, hvad der kunne være det næste og bedste trin for dig lige nu.

Skriv til mig her, så kontakter jeg dig, og vi finder et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen snart.

Og jeg vil gerne understrege, at det er helt uforpligtende for dig.

Tidspunkter på året, hvor du er ekstra udsat for stress

Udover de tidspunkter, som vi allerede har talt om, hvor stress kan være mere udtalt – nemlig ved livskriser som f.eks. dødsfald, alvorlig sygdom og skilsmisse, så er der en tid på året, hvor vi er særligt disponeret for stress.

Det er juletiden.

Julestress, er der nogle, der kalder det. 

Julen er traditionernes tid, og vi vil gøre alt for at leve op til den gode jul, vi husker fra vores barndom, og give vores børn den samme dejlige oplevelse af julen.

Det betyder bare, at der er usigeligt mange krav at leve op til – både dem fra omverdenen men så sandelig også dem fra dig selv. Nemlig dit billede af, hvordan en “rigtig” jul bør være.

Derfor har jeg samlet 9 gode tips til dig, så du kan undgå julestress (og et enkelt bonustip).