Hvad er stress? – akut stress og kronisk stress

Hvad er stress? – akut stress og kronisk stress

Vi skal kigge nærmere på, hvad er stress for en størrelse. Vi skal også dykke ned i akut stress, som også kaldes sund stress eller kortvarig stress. Og så skal vi naturligvis også runde den modsatte pol, som er langvarig stress. Det kaldes lidt misvisende også for kronisk stress.

Men hvad er stress egentligt?

Det spørgsmål er ikke helt så enkelt at svare på. Der findes ikke en entydig definition.

Men helt grundlæggende er stress en naturlig biologisk mekanisme i din krop, som aktiveres, når din hjerne opfanger signaler på, at der er fare på færde.

Det er din krops naturlige og automatiske overlevelsesinstinkt, så du handler hensigtsmæssigt i en situation, hvor du skal yde noget ekstra. Denne type stress kaldes også akut stress.

Til gengæld bliver stress uhensigtsmæssig og kommer til at udgøre en fare for dit helbred, når du er udsat for stressbelastning over længere tid. Det er det, vi kalder kronisk stress.

Når din hjerne tror, at der er fare på færde

Du blive stresset, når din hjerne TROR, at der er fare på færde.

Da vi levede ude på savannen, så troede hjernen, at der var fare på færde, når der pludselig stod en sabeltiger foran os. Så slår automatikken i kroppen til, og vi kører på “kæmp – flygt – frys”.

I dag er det helt andre forhold, som hjernen opfatter som “farlige”. 

Det kan være  forhold på arbejdet som f.eks. deadlines for en rapport eller fravær blandt kolleger, hvor du skal løbe hurtigere. Men i privatlivet er der også forhold, der kan give stress, som f.eks. flytning, skilsmisse eller konflikter med partner eller børn. 

Som jeg skrev i starten, findes der ikke nogen officiel definition af hvad stress er. 

Når du går til lægen, lyder diagnosen på ”overbelastnings-reaktion”, og det offentlige giver ikke meget hjælp til stress. Men her forsøger vi os med en definition fra Psykiatrifonden:

Stress kan defineres som en belastningstilstand,

hvor de ydre og indre krav, en person oplever,

oversiger de ressourcer, personen har til rådighed.

(Psykiatrifonden – lidt omskrevet af mig)

Definition af hvad stress er

Uddybning af definintionen på, hvad stress er

Jeg vil gerne uddybe det lidt:

Belastningstilstanden kan være fysisk  – altså noget du oplever i verden omkring dig. Og den kan være psykisk – altså noget, der foregår i dine tanker og følelser.

Krav skal du forstå i bred forstand. 

Det kan være både de mentale, fysiske og følelsesmæssige krav, du oplever.

  • Det kan være at du skal løse nogle krævende opgaver på jobbet, som stiller høje mentale krav til dig. 
  • Fysiske krav kan være at du begynder at løbe, uden at have trænet dig op til det. 
  • Følelsesmæssigt kan det være, at du har oplevet et dødsfald i den nærmeste familie, som presser dig.

Der er ingen forskel på, om kravene kommer fra dit arbejde eller fra dit privatliv. 

Hvad er stress - afhænger af personen

På samme måde skal du forstå ressourcer helt bredt, som dine fysiske, følelsesmæssige, tidsmæssige og psykiske ressourcer.

Herudover er der så det lidt mere udefinerbare parameter: Nemlig – din tilgang til verden – altså hvordan lige præcis du oplever forskellige situationer.

Situationer opleves forskelligt fra person til person

Forestil dig, at din chef i morgen kommer og siger ”i næste uge skal vi afholde en stor konference for 1.000 mennesker” til dig og dine kolleger. Nogle nok tænke ”puha, det lyder som hårdt arbejde”, mens andre vil tænke ”ej, hvor lækkert med lidt afveksling i hverdagen”.

Eller hvis I skal holde et foredrag og får at vide, at der kommer 500 mennesker. Så vil nogle tænke ”uh, mon jeg nu er god nok”, mens andre tænker ”ej, hvor fedt, at jeg får mulighed for at nå ud til så mange”.

Så om der er tale om en stressende situation afhænger altså af, hvordan den opleves af den enkelte person.

Hvad er sund stress - eller akut stress?

Stress er i bund og grund en overlevelsesreaktion, som kroppen altid har haft. En ”flygt-eller-kæmp” reaktion, som går tilbage til dengang, vi var jægere og samlere og pludselig kunne befinde os ansigt til ansigt med et rovdyr.

Der var det meget heldigt for menneskets overlevelse, at kroppen automatisk kunne reagere hensigtsmæssigt og sætte os i alarmberedskab. På den måde kunne vi undslippe faren og derefter finde tilbage i vores almindelige afslappede tilstand, så vi kunne leve og føre slægten videre.

Den sunde stress opstår i de tilfælde, hvor der er tale om belastninger af kort varighed og med en årsag, hvor du ved, at det får ende igen. 

Eksempler på sund stress

Den sunde stress opstår i de tilfælde, hvor der er tale om belastninger af kort varighed og med en årsag, hvor du ved, at det får ende igen. 

Lad os kigge på nogle eksempler på sund stress i dagens Danmark. Det vil ofte været koblet til det faktum, at vi skal yde en kortvarig præstation. Det kan det f.eks. være:

  • Eksamenssituation
  • Køreprøve
  • Deadline på jobbet
  • Holde tale eller foredrag
  • Jobsamtale
Akut stress - sund stress

Der er 3 faktorer, der afgør, om der er tale om sund stress / akut stress.

  • Stresspåvirkningen skal være af kort varighed, Kroppen skal nå at restituere bagefter, så stresshormonerne kan forlade kroppen.
  • Årsagen til stresspåvirkningen skal være tydelig for dig.
  • Du skal kunne se enden på det.

Den sunde stress kan også betegnes som kortvarig stress eller akut stress.

Hvad er langvarig stress - eller kronisk stress?

Langvarig stress kaldes også ”kronisk stress”. Dette er lidt misvisende, for det kan signalere, at du ikke kan slippe af stress. Men det kan du altså godt – hvis du får den rette hjælp til stress.

Den langvarige stress er i bund og grund det samme som en masse kortvarige stresspåvirkninger. Påvirkninger, som står på igennem lang tid. Kroppen får ingen chance for at slappe af.

Samtidig kan det være, at du ikke er helt klar over, hvad det er, der giver dig stress. Og når du ikke kender årsagen, så ved du heller ikke, hvornår det slutter. Så din krop og hjerne arbejder konstant på højtryk.

Små stresspåvirkninger over længere tid komplicerer situationen

Din krop er skabt til at kunne håndtere stress situationer i korte perioder. Fra nogle timer til en dag eller to i værste fald. Men er der tale om langvarig stress (kronisk stress), så bliver det mere kompliceret.

Kronisk stress - langvarig stress

I verden i dag har vi et højere aktivitetsniveau med mange flere påvirkninger, end det vi egentligt er skabt til. Samtidig med det er det sjældent, at vi sådan rigtigt slapper af, altså som i ”laver ingenting”.

Når vi slapper af i dag, så ser mange fjernsyn eller er på telefonen eller pc’en. Men det er ikke ”at lave ingenting”.

Kun hvis vi opfanger de korte hyppige stresspåvirkninger og opfatter dem som noget negativt, er der chance for at vi opdager vores stress. Hvis vi opfatter dem som positive, fordi de giver os et adrenalin kick, er det problematisk. Så vil vi føle os ”ovenpå”og gå hen og overse eller ligefrem ignorere disse signaler. 

Kronisk stress bliver opbygget over tid

Langvarig stress (eller kronisk stress) bliver opbygget over tid. Nogle gange tager det uger, hvis belastningen er voldsom, andre gange tager det år.

Hvor lang tid det tager for stress at blive til kronisk (langvarig) stress, afhænger helt og holdet af, hvor stessende du oplever  de situationer, der stresser dig.

Du får flere og flere alvorlige symptomer på stress. De kommer ikke fra den ene dag til den anden. 

De bliver opbygget over uger, måneder eller år, men nogle gange erkender vi ikke, at det har noget med stress at gøre, før vi går ned med flaget og bliver sygemeldt med stress.

Vi kan nemlig leve med en lang række af stress symptomerne, og da vi helst ikke vil identificere os med stress, så kan det trække ud.

Stress er ikke en sygdom - men du kan blive syg af stress

Lad mig bare slå fast: Stress er ikke en sygdom – heller ikke selvom du hører udtryk som ”stress er en folkesygdom”, eller at du kan risikere at blive sygemeldt med stress.

Stress er en overbelastning af dit system – en ubalance i din krop.

Du kan godt komme tilbage i balance, du skal bare have hjælp til det, ligesom du skal lære, hvad stres er, så du kan navigere uden om det fremover.

Hvis du bliver påvirket af stressende situationer over længere tid, så kan du gå hen og blive alvorligt syg af det. Nogle af de hyppigste sygdomme er blodpropper, hjertekarsygdomme, depression og udbrændthed.  – Og her kan det være rigtigt svært at rette op på tingene.

Du kan også opleve, at kroniske sygdomme du allerede lider af, vil forværres – som f.eks. allergi, astma, psoriasis og diabetes.

Så der er alle mulige gode grunde til at være opmærksom på stress og søge hjælp til stress. 

Hvad er forskellen på stress og travlhed?

Stress er efterhånden et misbrugt ord.

Det bruges i flæng. Nogle bruger også ordet stress, når de kan mærke deres stress symptomer, mens andre bruger det, når de har meget om ørerne, fordi der både er travlt på jobbet og derhjemme, hvor der måske snart skal holdes konfirmation eller lignende.

Men der er forskel på travlhed og stress.

Og det er vigtigt, at vi adskiller de to ting, for at stress ikke bliver udvandet.

 Travlhed er forbundet med noget positivt. Er du i flow, så har du travlt – og du er ikke stresset.

Travlhed er forbundet med noget positivt.

Er du i flow – så har du travlt

(og du er ikke stresset)

Stress er forbundet med noget negativt.

Når du bliver drænet for energi,

– så er du stresset.

Stress eller travlhed

Lad mig uddybe det lidt:

Når du har travlt – uanset om det er i kort eller lang tid, så er der oftest forbundet med positive følelser. Du anstrenger dig for at nå målet til tiden, du engagerer dig i dine opgaver, og du trives i det flow.

Det giver dig energi til mere.

Og når du har nået målet, så vil du gerne fejre det.

Det er lige det modsatte med stress. Her er du ikke i flow. Det er anstrengende og forbundet med overvindelse og pres af dig selv.

Og når du når målet, så føler du ingen glæde, du skynder dig bare videre til næste opgave. Du har skyklapper på og kan slet ikke mærke dig selv.

Det er følelsen, du forbinder med situationen, der afgør,

om der er tale om stress eller travlhed.

Kroppens reaktion på stress

Først vil jeg lige sikre mig, at du er med på, at der ved kortvarig stress ikke sker nogen belastning af din krop og dit system, så længe der bagefter er mulighed for at oprette balancen mellem krav og ressourcer igen.

Hvad er det så, der rent faktisk sker i kroppen, når den udsættes for stresspåvirkning over en lang periode?

Når dit system – både krop og hjerne – er udsat for langvarig stress, så sender kroppen forskellige tegn, som kan være ret karakteristiske. Det kan både være fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige tegn.

Det, der sker i din krop, når den udsættes for en stresspåvirkning, er, at hormonet adrenalin frigives i store mængder på ganske få sekunder. Adrenalin på virker dit kredsløb, så blodtrykket stiger, hjertet slår hurtigere, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale i den ”flygt-kæmp-frys” situation, som din ur-krop tror, den står i.

Hjernen har stadig fokus på din overlevelse

Denne reaktion er fin og tjente dengang til artens overlevelse. Men den var der kun, når der var en reel fare. I dag er der mange ting, der opfattes som “farer” af hjernen. Derfor kan vi med den livsstil, vi har i dag, pludselig befinde os i situationer, der af hjernen opfattes som “farlige” – men det er de reelt ikke. 

Men det, at hjernen opfatter situationen som “farlig”, er nok, til at din krop udsættes for at skud adrenalin.

Og det medfører en lang række advarsler fra din krop i form af symptomer på stress. Hvis du ikke lytter til kroppen, så kan det i sidste ende medføre stresskollaps, angst, depression eller udbrændthed.

Derfor er det noget, der skal tages alvorligt.

For at afgøre, hvilke symptomer, der er de potentielt farligste, så finder du en oversigt nederst i bloggen Symptomer på stress

Er du bekymret for en af dine nærmeste, så kan du også finde overblik over de 5 tegn på stress, du skal holdes mest øje med.

Er du i tvivl, om du har stress?

Hvis du er i tvivl, så kan du læse lidt mere om symptomer på stress og ud fra det, kan du måske bedre afgøre, hvordan det ser ud med dig. Du skal være opmærksom på, at de fleste først bliver opmærksomme på stress, lige før – eller i værste fald efter – at de går ned med stress.

Hvis du allerede nu kan mærke lidt stress – f.eks. hvis du har tankemylder, uro eller sitren i kroppen, eller du har problemer med nattesøvnen, så er online forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” måske noget for dig?

Online forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” tager dig med omkring alle de  facetter der er om tankemylder, søvnproblemer og stress og bringer dig metoder, du nemt kan gøre til en del af din hverdag. Med forløbet følger også en medlemsklub for dig og andre i samme situation som dig. 

Du kan læse mere om forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” og medlemsklubben ved at klikke på linket herunder: