Hjælp til stress – hvad gør jeg, hvis jeg får stress?

Hjælp til stress – hvad gør jeg, hvis jeg får stress?

Når du skal have hjælp til stress, så kan det være lidt en jungle at finde rundt i. For der er rigtigt mange tilbud, og hvilken stress hjælp er det rigtige for netop dig og din situation?  

Er du ung, så kan det være, at du spekulerer over, om der er noget specielt hjælp til unge med stress, men meget af den hjælp, du som ung kan finde, er den samme som til alle andre. Og den overvejende del af hjælp, der er at finde i dag er hjælp til stressramte, og det er et stort problem.

Jeg vil starte med at tale lidt om, hvornår du – og andre – har  bedst brug for hjælp mod stress. Altså hvornår det er mest optimalt at få hjælp til stress. 

Hvornår har du mest brug for hjælp til stress?

De fleste opsøger først hjælp, når de har fået et stress sammenbrud og er blevet sygemeldt med stress.

Der er det alt for sent, hvis du spørger mig.

Et mere rigtigt tidspunkt at søge hjælp til stress er, når du allerførste gang mærker de helt små tegn på stress.

Derfor er denne blog også lidt længere end normalt, fordi jeg vil forsøge at komme grundigt rundt om emnet, så du har de bedste forudsætninger for at vælge den hjælp, du synes er bedst til dig.

Du har brug for hjælp til stress, når du:

  • oftere end normalt bliver lidt anspændt, som hvis du skal til eksamen.
  • mærker humørsvingninger, som ikke har nogen reel forklaring.
  • begynder at sove dårligt eller vågner om natten uden at kunne falde i søvn igen.
  • er træt og ikke rigtigt kan finde energi og overskud.
  • mærker sitren i kroppen eller har tankemylder.
  • bliver ofte syg eller oplever fysisk ubehag, som du ikke har oplevet før.

    … og jeg kunne blive ved.
Søger du hjælp til stress alt for sent?

Det er rigtigt mange symptomer på stress – mere eller mindre alvorlige, og de er ikke de samme for dig og mig. 

Så det kan være svært at generalisere på dette område.

Men når du første gang føler dig lidt presset, eller du får tanken ”har jeg stress“? – SÅ har du brug for hjælp.

Enten hjælp til at slippe alvorlig stress eller hjælp til at forebygge stress.

Hvis du er ramt af alvorlig stress, så viser al erfaring desværre, at du har svært ved at erkende, at du rent faktisk har stress. Koblingen mellem krop og erkendelse af stress er sat ud af funktion.  Derfor håber jeg, at din familie eller kolleger læser med her, og at de råber ”vagt i gevær”, så du bliver hjulpet til din erkendelse.

Jeg vil først fortælle dig lidt om hjælp ved alvorlig stress. Mine iagttagelser er baseret dels på mine egne erfaringer, dels på viden fra min uddannelse til stresscoach.

Hvad der sker helt praktisk, når du går ned med stress

Det jeg fortæller dig nu, kan være lidt en øjenåbner for mange. 

Når du bliver sygemeldt med stress, så skal du gå til din læge for at få det konstateret og for at få en sygemelding.

Men desværre så er stress ikke defineret som en sygdom, så din læge kan ikke give dig en henvisning til en psykolog med tilskud. Så du skal betale det hele selv, for der er ingen tilskud til stress.

Så du er på egen boldgade, og her skal du huske, at du typisk er i en situation, hvor du er maksimalt presset.

Men det kan være, at du er heldig, at du har et arbejde. Og heldig, at din arbejdsgiver har en sygeforsikring, hvor du kan få noget hjælp.  Gennem sygeforsikringer vil du typisk blive henvist til en psykolog – og det blev jeg også.

Og det er da en start. Eller hvad?

Find hjælp til stress hos conniejahn.dk

Min egen erfaring om hjælp, da jeg gik ned med stress

Da jeg selv blev sygemeldt med stress, fik jeg også tilbudt psykologhjælp.

Det sagde jeg ”ja tak” til (for jeg vidste ikke bedre på det tidspunkt).

Den første time hos psykologen gik med, at jeg sad og fortalte, hvad der var sket, og hvorfor jeg troede, jeg var gået ned med stress.

Kan det ikke være meget godt at få lov til at tale om det? Spørger du måske.

Tjo – det kan det måske godt, men jeg fik ingenting, jeg kunne gøre eller overveje, indtil jeg skulle mødes med hende igen. Så jeg følte, at det eneste, jeg kunne, var at vente på den næste session.

Der snakkede vi så lidt om, hvem jeg havde i min omgangskreds, som kunne hjælpe mig, og hvad jeg selv kunne forestille mig, kunne være årsagen til, at jeg var gået ned med stress.

Men det havde jeg slet ikke overblik over.

Jeg kunne slet intet overskue

Jeg kunne slet ikke overskue at skulle forholde mig til det, der var sket, når jeg stadig sad med en krop, der sitrede og tanker, der konstant myldrede rundt i mit hoved, og som ikke efterlod plads til ”fornuftige” tanker.

For ikke at nævne min frygt for, at jeg aldrig ville blive mig selv igen.

Jeg var slet ikke et sted rent mentalt, hvor jeg kunne forholde mig konstruktiv til min egen situation.

Jeg følte mig som den største fiasko, for det ville jeg normalt godt kunne.

Men det kunne jeg ikke dér.

Efter at jeg har taget en uddannelse til stresscoach, så har jeg fundet ud af, at min følelse var helt normal for en stressramt.

Og nu vil jeg tage dig igennem de tre muligheder, du helt overordnet har til at få hjælp, hvis du rammes af stress.

Du har generelt tre muligheder for hjælp til stress

Du (og andre) erkender oftest først , at der er noget stress på spil, når du ER blevet ramt af et stress sammenbrud. Derfor vil det også være her, jeg vil tage udgangspunktet for den hjælp du kan få.

Hvilken hjælp kan du få ved alvorlig stress – enten lige før du går ned med stress, eller når du ER blevet sygemeldt.

Når du bliver ramt af et stress sammenbrud, så er der i grove træk tre ting, du kan vælge:

  • Du kan gøre ingenting
  • Du kan få hjælp af en psykolog
  • Du kan få hjælp af en stresscoach
I det følgende vil jeg prøve at give dig fordele og ulemper ved de tre former for hjælp – som jeg ser det.

#1 Mulighed for hjælp til stress: Gør ingenting

Hvad sker der, hvis du bliver sygemeldt med stress og lader helt være med at gøre noget.

Intet som helst.

Du bliver bare liggende på sofaen og slapper af og ser den ene Netflix serie efter den anden.

Der sker det, at din krop vil hele – helt af sig selv. Ganske langsomt vil stresshormonerne, som rasede i din krop, sætte farten ned og forlade din krop, efterhånden som tiden går.

Kroppen læger altså sig selv.

Det er en rigtig god ting at vide, hvis uheldet skulle være ude.

Udfordringen med at gøre ingenting er bare, at det tager ALT for lang tid at komme ovenpå igen.

De færreste stressramte har tålmodighed til at vente på, at de får det bedre, når det går så langsomt. (Og de fleste arbejdsgivere har heller ikke tid til at vente på det).

Så det ene aspekt er tiden.

Det andet aspekt er, at du ikke bliver klogere på, HVORFOR du gik ned med stress.

Så du vil ikke præcist vide, hvordan du bedst passer på dig selv fremover. Dermed er risikoen for at gå ned med stress væsentlig forøget.

Lad være at søge hjælp til stress

#2 Mulighed for hjælp til stress: Vælg en psykolog

Med udgangspunkt i min egen historie, så er jeg ikke vildt begejstret for at anbefale psykologhjælp.

For når du er ramt af alvorlig stress, så har du ikke overskud til at tænke konstruktivt. Der er ingen forbindelse til den del af hjernen. 

Hjernen kører simpelthen i ultra lave omdrejninger, når det kommer til kreativ tænkning.

Derfor er kognitiv terapi ikke en god løsning til en stressramt. Og derfor kan du opleve, at du ikke får noget ud af at gå til en psykolog eller terapeut.

Men det skal retfærdighedsvis siges, at hvis du allerede har god erfaring med en psykolog, så vil det være et godt match for dig. Især hvis du selv føler, at vedkommende kan hjælpe dig. 

Det skal også siges, at nogle psykologer også er uddannet i håndtering af stressramte. I de tilfælde vil de også være et godt bud på at få god hjælp.

Men som jeg nævnte tidligere, så er den store udfordringen med denne mulighed, at du pr. automatik bliver henvist til en psykolog, hvis du går igennem en sygeforsikring. 

Men det er desværre ikke her, at du nødvendigvis får den bedste hjælp.

Psykolog hjælp til stress

#3 Mulighed for hjælp til stress: Vælg en stresscoach

Hvis du – ligesom jeg – oplever, at en psykolog eller terapeut ikke er en super god løsning, så skulle du prøve en stresscoach.

Stresscoachen er specielt uddannet til at tage hånd om dig, der er ramt af alvorlig stress – uanset om du er sygemeldt med stress eller måske på nippet til det.

Der findes naturligvis forskellige skoler inden for stresscoaching, og jeg kender ikke dem alle. Så jeg vil nøjes med at tale om den skole, jeg selv er uddannet i.

Når du kommer til en stresscoach som mig – eller du sender en af dine venner eller veninder til mig – så vil der først være fokus på afstressning.

Afstressning består i at minimere stress symptomerne i din krop, så du får mere ro på, kommer til at sove bedre – og får mere overskud til at forholde dig til det, der er sket.

Det sker ved små øvelser, som du skal lave imellem at vi ses.

På den måde får du ”opgaver” for, og du får selv følelsen af, at du er med til at gøre en forskel.

Det var en af de ting, jeg selv manglede i mit forløb hos psykologen. 

Få hjælp til stress af stresscoach Connie Jahn

Stresscoachen bruger også kognitiv terapi

Efterhånden som du får det bedre, så tager vi fat på at kigge på, hvornår og hvorfor du bliver ramt af stress. Dermed bliver du selv bedre til at spotte situationerne, og jeg guider dig til mulige løsninger, du kan benytte for at undgå disse situationer.

Det er her, den kognitive terapi kommer ind hos stresscoachen.

For den benytter vi også. Vi gør det blot senere i forløbet, når der er etableret et mentalt overskud,  så du rent faktisk kan tænke kreativt og se løsninger.

Det hele bliver hele tiden afstemt med, hvor langt du er i din afstressning – og om du er klar til at gå videre.

Det sidste element i min stresscoaching er: ”hvad er stress”.

Sideløbende med både afstressning og terapi fortæller jeg dig om stress.

Du kommer til at lære, hvad det er for en størrelse, og hvad den gør ved din krop og din hjerne. Du lærer at forstå, at stress som udgangspunkt ikke er farligt, men hvis det bliver i for store doser eller for lange perioder, så kan det gå hen og få negative konsekvenser.

Formålet med min stresscoaching som hjælp til din stress

Stress hjælp

Formålet med min form for stresscoaching er, at det skal være hjælp til selvhjælp. Så du selv kan holde dig fri af stress resten af livet.

  • Det indeholder følgende elementer:
  • Hjælpe dig fri af den stress, du oplever, så du får ro på.
  • Støtte dig i at finde ud af, hvilke situationer der udløser stress.
  • Coache dig til at finde dine egne løsninger.
  • Coache dig til bedre at kunne håndtere situationerne i fremtiden.
  • Lære dig om stress, så du forstår, hvad der sker i din krop og hjerne, og dermed er bedre rustet til fremtiden.

Min anbefaling altid være, at du skal søge hjælp hos en stresscoach.

Hvis jeg havde kendt en stresscoach som mig, dengang jeg blev sygemeldt med stress, så havde jeg søgt hjælp hos hende.

Det præcist det, jeg manglede, da min verden ramlede.

Online forløb som stress hjælp

En helt anden mulighed er også at følge med på et af mine online forløb. Indholdet af forløbet er helt det samme som på et personligt forløb, og du kan naturligvis tilkøbe personlig sparring. 

Online forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” tager dig med omkring alle de  facetter der er om tankemylder, søvnproblemer og stress og bringer dig metoder, du nemt kan gøre til en del af din hverdag. Med forløbet følger også en medlemsklub for dig og andre i samme situation som dig. 

Du kan læse mere om forløbet “Genvejen til et Liv uden Stress” og medlemsklubben ved at klikke på linket herunder: